Hvordan undgår du dårlig ånde?

De fleste ved, at sunde tandplejerutiner omfatter tandbørstning, tandtråd og regelmæssige besøg hos tandlægen. Men tungen er i mange tilfælde en overset faktor, når det handler om god mundhygiejne og dermed dårlig ånde. Læs hvorfor og hvordan du bør inkludere din tunge i dine rutiner.

En kilde til dårlig ånde

Der kan gemme sig mange madrester og bakterier på tungen, især furerne fungerer som et godt opholdssted for bakterier. Hvis bakterierne sidder der længe, kan de afgive dårlige lugte, som vil give dig dårlig ånde.

Hvis din tunge har en hvidlig belægning, har bakterierne haft god tid til at ophobe sig og det er tid til at rense tungen.

Læs også den store tandpastaguide her.

Hvordan rengør du din tunge?

Det er heldigvis nemt at undgå bakterieophobninger på tungen. Det kan gøres ved hjælp af regelmæssige børst af tungen- eventuelt med den ene side af tandbørsten, der er lavet til formålet. Her skal ikke bruges tandpasta. Husk også at børste nænsomt, så du ikke skader tungens overflade.

Sørg for at børste langt tilbage på tungen, da det er her, den største koncentration af bakterier sidder. Ræk derfor tungen godt ud, så du nænsomt kan fjerne belægningerne bagtil.

Alternativt kan man investere i en tungeskraber. Tungeskrabere er nemme at anvende og fungerer ved at skrabe bakterierne af tungens overflade. Brug den gerne fra morgenstunden, inden du børster tænder for at afhjælpe den klassiske ’morgenånde’. Tungeskrabere fås i en række forskellige materialer og prisklasser. Vi anbefaler at vælge en i kobber- de er ikke blot dekorative, men kobber har også den egenskab, at bakterier ikke kan gro på materialets overflade.

Hvad kan du gøre for at undgå dårlig ånde:

  • Drik rigeligt vand
  • Børst tungen dagligt med bagsiden af tandbørsten eller brug en tungeskraber
  • Spis sure frugter
  • Rens tænder med tandtråd dagligt og få dem renset regelmæssigt hos tandlægen
{{infoWindowItem.city}}
{{infoWindowItem.address}}
{{infoWindowItem.zip}}
Zoom med fingrene på kortet
Find nærmeste klinik