Behandlinger

Tandproteser

Vores erfarne tandlæger er specialiseret i tandproteser. Find din nærmeste klinik her.

Tandprotese
Tilfredse patienter

Tilfredse patienter

Vi har 4.9 stjerner på Trustpilot

Lokal tandlæge

Din lokale tandlæge

landsdækkende kæde - lokalt forankret

alle tandbehandlinger

Alle tandbehandlinger hos en kæde

Også de komplicerede operationer

tandsundhed

Vores hjerte banker for din tandsundhed

Hos os er kvalitet og tryghed i fokus

Tandproteser - et dit smukke smil igen

Nogle tror måske, at “tandprotese” blot er en ny og moderne betegnelse for et gammeldags gebis. Men der er stor forskel. Tandproteser findes i dag i mange fleksible udgaver og er altid specialfremstillede, så de passer præcis til dit tandsæt.

Uanset om du skal have erstattet en enkelt tand eller har behov for nye tænder i hele munden, så er tandproteser en god og gennemprøvet løsning. En tandprotese kan give dig tyggeevnen tilbage – og et smukt smil.

Har du stadig naturlige tænder, kan du vælge en delprotese (kaldet en unitor) til overmunden eller undermunden i enten ren akryl eller stål. Har du mistet alle dine tænder, er en helprotese den rette løsning.

Selvom mange i dag vælger tandimplantater frem for tandproteser, så er valget ikke nødvendigvis et enten-eller. Løsningerne kan nemlig godt kombineres. En protese med tryklås (kaldet en tryklåseprotese eller en klikprotese) monteres nemlig oven på 2-4 tandimplantater – og dermed opnås den højeste stabilitet og bedste tyggefunktion. I nogle tilfælde kan ens egne tænder også forsynes med tryklåse til fastholdelse af en protese.

Uanset om du ønsker en hel- eller delprotese, så har tandlægen.dk stor erfaring med at finde den bedste, smukkeste og mest holdbare løsning.

Tandprotese

Skal du vælge tandprotese, tandimplantater, tandbro eller stifttænder?

Der kan være fordele ved alle 4 behandlingsformer:

  • Tandimplantater virker som naturlige tænder og vil være velfungerende efter 20 år under optimale forhold. Læs om fordelene ved tandimplantater her.
  • Har du en dårlig tand med en sund tandrod, vil en stifttand ofte være en mulighed.
  • En tandbro er ofte en god løsning, hvis du har mistet en enkelt eller flere tænder midt i tandrækken. Læs mere om tandbroer her.

Hvad skal jeg vælge?

Tandprotese eller implantater

Selvom mange i dag vælger tandimplantater frem for tandproteser, så er der også fordele ved at vælge en moderne tandprotese:

  • Det er hurtigere at få tandproteser. En protese til en enkelt tand kan med den rette planlægning laves fra dag til dag, hvorimod processen med tandimplantater kan tage fra 3-14 måneder.
  • At få tandproteser kræver ikke nødvendigvis en kirurgisk operation, og derfor kan protese-løsningen være en fordel, hvis ens kæbeknogle ikke er egnet til tandimplantater, eller hvis man ikke ønsker eller tåler kirurgiske indgreb.
  • Der er ingen helingsperiode med tandproteser. Kun en relativt kort tilvænningsperiode, hvor protesen løbende efterjusteres.
  • Uanset om din tandprotese er aftagelig eller fastsiddende (dvs. benytter tryklås), er tandproteser væsentligt billigere end tandimplantater.

Tandimplantater har naturligvis også mange gode fordele. De er meget naturtro i farven, bevarer kæbeknoglen og har lang holdbarhed under optimale forhold.

Hvad er forskellen?

Delprotese eller helprotese

Delproteser

En delprotese (også kaldet en unitor) kan være fremstillet af ren akryl (dvs. plast) eller være en kombination af stål og akryl. En delprotese er velegnet, hvis man stadig har enkelte sunde tænder. Delprotesen er den mest benyttede tandprotese til overmunden, men kan også uden problemer benyttes i undermunden,

En delprotese kan fastgøres på tilbageværende sunde tænder med en bøjle. Alternativt kan de klikkes fast med tryklåse på nogle få implantater, kaldet en tryklåsprotese. Delprotesens gummer fremstilles almindeligvis af stål indlejret i akryl (plast). Selve tandkronerne – dvs. de kunstige tænder – fremstilles enten af plast eller porcelæn. Tandkronerne tilpasses i form, farve og størrelse til dine naturlige tænder og er kun synlige, når du smiler.

En delprotese kan gradvist udvides, hvis man mister flere tænder. Herved kan delprotesen fungere som en overgangsprotese, inden en helprotese bliver nødvendig.

Helprotese

En helprotese er en god løsning til dem, der har mistet tænderne i hele munden. En helprotese fastholdes enten ved hjælp af vakuum eller med et middel til fastgørelse. De kan også fastmonteres med tryklåse (kliklåse) på enkelte implantater eller tænder. I dette tilfælde kaldes tandprotesen en tryklåsprotese. En helprotese uden tryklåse består af akryl, der passer til gummerne, og tandkroner af enten plast eller porcelæn. Det er kun tandkronerne, der er synlige, når du smiler.

Tandprotese

Skal jeg vælge en aftagelig eller fastsiddende tandprotese?

Uanset hvilken type tandprotese du har brug for, kan du vælge mellem en aftagelig og fastsiddende model. Begge udgaver specialdesignes og tilpasses i farven, så de er så naturtro som muligt.

Fordele og ulemper ved aftagelige tandproteser:

  • Aftagelige tandproteser gør det nemmere at passe og pleje sine tænder i det daglige. Til gengæld har denne type protese ikke altid optimal stabilitet og kræver ofte lidt tilvænning i det daglige.

Fordele og ulemper ved fastsiddende tandproteser:

  • En helprotese kan stabiliseres ved hjælp af vakuum eller et fastgørelsesmiddel. Den mest stabile helprotese er imidlertid en protese, der enten fastgøres på implantater eller resterende egne tænder. Dermed opnås den bedste tyggefunktion. Bemærk, at fastsiddende tandproteser kræver ekstra god mundhygiejne.
  • Tryklåseprotese (på implantater):
  • En tryklåsprotese (også kaldet en klikprotese), fastmonteres ved hjælp af tryklåse på 2-4 implantater.
  • Teleskopprotese (på egne tænder): En teleskopprotese fastgøres på en eller flere resterende naturlige tænder, der klargøres ved, at der monteres teleskoptandkroner.
Tandprotese aftryk

Hvordan tager tandlægen mål til en tandprotese?

Tandlægen undersøger først dine evt. tilbageværende sunde tænder for at afgøre, om en delprotese med bøjle vil være en god løsning – eller om du bør vælge en helprotese. Det er nemlig vigtigt, at de naturlige tænder, der skal bære delprotesens bøjle, er stærke nok.

Derefter tager tandlægen aftryk af dine gummer, så tandprotesen passer præcist til dit bid. De kunstige tandkroner vælges desuden, så de passer til dine naturlige tænder både i størrelse, form og farve.

Bliver det på et tidspunkt nødvendigt med en helprotese, vil du i en periode på mellem 6-12 måneder blive udstyret med en midlertidig protese (kaldet en straksprotese eller smileprotese). Dette skyldes, at gummerne efter tandudtrækning undergår store forandringer de første måneder. Ved at du venter nogle måneder, vil din nye helprotese dermed kunne fremstilles, så den passer perfekt.

Helproteser skal løbende efterses og efterjusteres af din tandlæge. Dette gælder i særlig grad, hvis du udstyres med en smileprotese.

Gør det ondt at få tandprotese?

Hvis du skal have fjernet tænder, i forbindelse med at du skal have en tandprotese, vil tandudtrækningen naturligvis foregå under lokalbedøvelse, så behandlingen bliver så smertefri som muligt.

Læs mere om lokalbedøvelse og andre former for bedøvelse her.

Hvad koster det at få tandprotese?

Hos tandlægen.dk får du altid et uforpligtende behandlingsforslag med prisoverslag, når det gælder større behandlinger som eksempelvis en helprotese eller delprotese. Dermed kan du trygt tage stilling til både pris og behandling.

Vi samarbejder også med Sygeforsikringen Danmark, der giver tilskud på op til 50% af din egenbetaling i forbindelse med tandproteser. Som folke- og førtidspensionist har du også mulighed for at opnå offentligt tilskud til tandprotese.

Har du brug for en betalingsordning?

Hos tandlægen.dk kan du dele betalingen for din behandling op på en række faste månedlige ydelser, så udgiften bliver mere overkommelig. Tandlægen.dk har indgået et samarbejde med Resurs Bank.

Vejledning til dig, der har fået tandprotese

Har du lige fået tandprotese? Læs tandlægens gode råd til hvordan du vænner dig til din tandprotese og passer på dit smil.

  • Kræver tandproteser tilvænning?
    De fleste vænner sig hurtigt til deres tandprotese. I starten skal man tygge forsigtigt med sine nye protese. Man bør også i de første uger undgå at spise mad, der er hårdt at tygge.
  • Skal man altid gå med sine proteser?
    Man skal bruge sin protese dagligt. Dermed vænner du dig til den, og du undgår ømhed. Aftagelige tandproteser skal dog almindeligvis tages ud om natten.
  • Skal jeg tage tandprotesen ud om natten?
    Du bør kun bruge en aftagelig tandprotese om dagen. Om natten er det bedst at opbevare tandprotesen i et glas vand.
    Ved at tage tandprotesen ud om natten, giver du dine gummer lidt ro, og du nedsætter risikoen for svamp og skader på dine øvrige tænder.
    Har du svage naturlige tænder, der risikerer at blive overbelastede, eller har du problemer med kæber og led, bør du dog lade protesen sidde i munden om natten, så den også fungerer som bideskinne. Spørg din tandlæge til råds.
  • Hvor tit skal tandproteserne rengøres?
    Du bør børste tænder som du plejer. Din tandprotese skal børstes efter morgen- og aftensmad – gerne med en protesebørste. Rengør protesen over en vandfyldt håndvask og brug en mild sæbe, ikke tandpasta. Men hold godt fast! Protesen kan gå i stykker eller knække, hvis du taber den. Protesens gummer rengøres ved at tørre dem med en fugtig klud eller ved at benytte en blød børste, så døde slimhindeceller, svampesporer, kalk og madrester fjernes.
  • Skal tandproteserne tjekkes hos tandlægen?
    Tandproteser skal undersøges regelmæssigt. Protesen skal efter nogle års brug have justeret bunden. Derudover er det vigtigt at få tjekket, om der er opstået tryksår, svampeinfektion eller andre tilstande i munden, der kræver behandling.
  • Kan man skifte fra at bruge tandproteser til tandimplantater?
    Bruger man tandprotese, kan man normalt godt skifte til tandimplantater. Dog skal man være opmærksom på, at mange års brug af tandprotese kan bevirke, at kæbeknoglen er mindre egnet til implantater. Derfor er sandsynligheden større for, at man har brug for kæbekirurgi eller sinusløft i forbindelse med at man skifter til tandimplantater.
  • Taler man mærkeligt, når man bruger tandproteser?
    Det kræver ofte lidt tilvænning og tålmodighed at tale med en aftagelig tandprotese i munden. Har du valgt fastsiddende tandproteser, så vil du dog opleve langt færre udfordringer.
  • Hvad hvis en tandproteser gør ondt?
    Mange vil opleve ømhed i gummerne de første par dage, efter de har fået tandprotese. Denne ømhed forsvinder almindeligvis efter et par dage. Oplever du stærke smerter, får du feber eller viser du tegn på betændelse, så kontakt din tandlæge.
  • Rebasering af protese - hvad er det?
    Hvis man har brugt tandprotese i nogle år, så vil mange opleve, at deres gummer skrumper lidt ind. Dermed sidder protesen ofte lidt løs, og man bruger måske ekstra meget protese-lim til fastgørelse af protesen. Din tandlæge vil imidlertid kunne tilbyde en mere holdbar og behagelig løsning ved at underfore protesen med en ny bund af akryl. Det hedder at rebasere en protese.