
Hvad er en snorkeskinne?
Snorker du om natten? En snorkeskinne er en effektiv og hurtig behandling, hvis man lider af mild til moderat søvnapnø.
Søvnapnø skyldes, at man oplever vejrtrækningspauser, mens man sover. Dette kan ske ubevidst op til 400 gange på en nat, hvilket resulterer i snorken, dårlig søvn og træthed om dagen.
En snorkeskinne skaber bedre luftpassage gennem svælget, fordi den fører underkæben en smule frem. Den kan ikke stoppe snorken men afhjælper både din snorken og de ufrivillige opvågninger om natten (kaldet apnøer).
Ønsker du en snorkeskinne, vil din tandlæge foretage de nødvendige opmålinger, så skinnen kan specialdesignes til dig.
Ved mistanke om søvnapnø bør du først undersøges af din læge, som vil kunne rådgive dig om mulige behandlinger. Vurderer både din læge og tandlæge, at en snorkeskinne vil være en god løsning for dig, vil dette ofte være et hurtig og effektivt middel mod snorken.
Vil du stoppe med at snorke? Find en nærliggende klinik hos tandlægen.dk, der har gode erfaringer med snorkeskinner.
Læs mere om søvnapnø her.

Hvordan virker en snorkeskinne?
En snorkeskinne (også kaldet apnøskinne eller populært en snorkebøjle) er indrettet til at skabe bedre luftpassage gennem svælget og kan typisk anvendes til behandling af mild til moderat søvnapnø.
En snorkeskinne gør det nemmere at trække vejret, fordi den fører underkæben en smule frem. Med visse typer af snorkeskinner holdes tungen også på plads, så man nemmere kan trække vejret. En skinne mod snorken afhjælper både de ubevidste opvågninger om natten (kaldet apnøer) og din snorken.
En snorkeskinne specialdesignes til den enkelte bruger på baggrund af et tandaftryk. Skinnerne fremstilles typisk af gennemsigtigt plast (akryl), men kan også have metaldele, der skal styrke skinnen eller gøre den justerbar.
Snorkeskinner anvendes om natten, mens man sover, og virkningen er både hurtig og effektiv. Man skal fortsætte med at bruge snorkeskinne, så længe man lider af søvnapnø.