Hvad gør snus og nikotinposer ved dine tænder og dit tandkød?

Snus og nikotinposer er blevet populære- desværre også blandt de helt unge. I dette blogpost kan du læse hvad de små poser gør ved dine tænder og dit tandkød. 

Hvad er snus?
Snus er tobak i små poser, som placeres under overlæben. Modsat cigaretter og lignende, frigives der ikke røg, hvorfor poserne også anvendes indendørs. 

Snus indeholder dog stadig nikotin og andre stoffer, der er sundhedsskadelige og afhængighedsskabende. 

Ifølge fælles EU-regler er det ulovligt at sælge snus i Danmark. Dog er det stadig lovligt at importere snus til eget forbrug fra f.eks. Sverige. 

Hvad er nikotinposer?
Nikotinposer er små hvide poser, som bruges ligesom snus. De indeholder dog ikke tobak og er lovlige at sælge i Danmark. *

Fælles for snus og nikotinposer er, at de indeholder nikotin, som gør dig afhængig. Nikotinen går gennem slimhinderne til blodbanen, hvor det får hjernen til at afgive lykkestoffet dopamin. Den rus bliver man afhængig af. Nikotinposerne indeholder helt op til 60mg nikotin, hvor en almindelig cigaret indeholder 10-14mg- det er altså risiko for at optage langt mere nikotin ved brug af poserne fremfor rygning. 

Unge og snus!

● 10% af de unge mellem 15-17 år bruger snus, tyggetobak eller nikotinposer (5% dagligt, 5 % lejlighedsvist)

● 15 % af de unge mellem 18-24-årig bruger snus, tyggetobak eller nikotinposer (9% dagligt, 5% lejlighedsvist)

Hvad gør snus og nikotinposer ved dine tænder og tandkød?
Selvom snus ikke afgiver røg, er det stadig kræftfremkaldende som cigaretter og e-cigaretter. Snusen frigiver nikotin til blodbanen gennem mundens slimhinder, hvilket udover at påvirke hjerne og centralnervesystem også kan give slimhindeforandringer i munden, misfarvning af tænderne, brunt spyt samt at tandkødet trækker sig tilbage, så tandroden bliver synlig. Blottede tandhalse kan medføre isninger i både tandkødet og tænderne. Læs mere her: Blottede tandhalse – læs mere om vigende tandkød | tandlægen.dk (tandlaegen.dk) 

You snus- you loose!
Hvis du bruger snus dagligt, vil det irritere mundslimhinden. Den vil forsøge at beskytte sig ved at danne en slags hård hud bestående af hvidlige, rynkede plamager, der hvor snusen oftest lægges i munden.
Disse skader vil fortage sig, hvis du holder op med at buge snus, mens andre skader som tilbagetrukket tandkød er permanente.  

Kræftens Bekæmpelse skriver ydermere, at et hyppigt brug af snus øger risikoen for at udvikle kæft i mundhulen og bugspytkirtlen. Samt at nikotinposer kan forårsage kræft i mundhule og spiserør. 

I 2022 udførte Tandlægeforeningen en undersøgelse blandt mere end 900 af landets tandlæger. Halvdelen af disse fortalte, at de i løbet af de seneste år har oplevet flere patienter med skader i mundhulen på grund af snus eller anden røgfri nikotin samt, at det i særdeleshed er blandt de unge patienter mellem 19-29 år samt den yngre aldersgruppe op til 18år.**

Kilde: https://www.snusfornuft.dk/hvad-er-snus/ 

 

* Snus, tyggetobak og nikotinposer – Kræftens Bekæmpelse (cancer.dk)
** Snus hitter hos de unge, men kan give varige skader i mundhulen – Tandlægeforeningen (tandlaegeforeningen.dk)