
Hvad er årsagerne til en rodspidsbetændelse?
Det er ikke altid, at rodbehandling er effektiv mod betændelse i en tand. Hvis tandens rødder er meget snævre, eksempelvis i en kindtand, kan det være svært at komme alle bakterier i roden helt til livs.
Hvis man fortsat oplever smerter i tanden og andre symptomer på betændelse, så vil tandlægen ofte vurdere, at du har rodspidsbetændelse og anbefale en rodspidsamputation (også kaldet rodspidsoperation, rodresektion eller retrograd rodfyldning). Det er vigtigt at behandle en rodspidsbetændelse, så den ikke udvikler sig til en tandbyld.
En rodspidsamputation er et mindre kirurgisk indgreb, hvor en eller flere af tandens rodspidser overskæres og fjernes, og hvor rodkanalen forsynes med en rodfyldning. Tanden vil dermed forblive intakt og ikke synligt virke anderledes end før rodspidsoperationen.
Du er i trygge hænder hos tandlægen.dk. Vi har dygtige tandlæger og tandkirurger med stor erfaring i rodspidsoperationer.
Indholdsfortegnelse
- Hvad er rodspidsbetændelse?
- Hvad er symptomerne på rodspidsbetændelse?
- Hvordan foretages en rodspidsamputation?
- Hvad er forskellen på en rodbehandling og en rodspidsamputation?
- Hvad er risici ved en rodspidsamputation
- Gør det ondt at få en rodspidsamputation?
- Hvad koster en rodspidsamputation?
Hvad er symptomerne på rodspidsbetændelse?
Symptomerne på rodspidsbetændelse er ikke altid udtalt. Men har man selv milde symptomer, bør man undersøges hos tandlægen.
Symptomer på rodspidsbetændelse:
- Tandpine – ofte dunkende smerte omkring tanden
- Hævet, ømt og rødt tandkød omkring tanden
- Materie (pus), der smager grimt
- Dårlig ånde
- Løse tænder, hvis ligamentet omkring tanden tager skade af betændelsen