Dårlig ånde

Dårlig ånde

De fleste af os oplever at have dårlig ånde på et tidspunkt. Dårlig ånde (som kaldes halitosis eller foetor ex ore på fagsprog) skyldes for det meste dårlig mundhygiejne med bakteriebelægninger på tunge og tænder. Kronisk dårlig ånde kan også skyldes diabetes, infektion eller sygdomme i mandler, bihuler, luftveje, spiserør og mavesæk eller indtagelse af særlige fødevarer, lægemidler eller strålebehandling.

Det er ikke altid, man selv bemærker, at man har dårlig ånde. Ofte er det omgivelserne, der gør opmærksom på problemet. Når man har dårlig ånde, har man tit også en dårlig smag i munden.

Alle kan få dårlig ånde, både børn og voksne. Heldigvis er der meget, både du og tandlægen kan gøre for at afhjælpe og behandle dårlig ånde.

Du er i trygge hænder hos tandlægen.dk. Vores dygtige tandlæger vil kunne vejlede dig om årsager og behandlinger for dårlig ånde. Du finder vores klinikker i hele Danmark.

Find din lokale tandlægen.dk her

Hvorfor får man dårlig ånde?

Dårlig ånde (som på fagsprog kaldes halitosis eller foetor ex ore) skyldes overvejende dårlig mundhygiejne, hvor bakteriebelægninger og madrester i forrådnelse i svælg, hals og mund skaber svovl-ånde, især om morgenen.

Dårlig mundhygiejne er den hyppigste årsag til dårlig ånde. Bakteriebelægninger i munden kan give grobund for, at madrester går i forrådnelse. Dermed dannes der ildelugtende svovlforbindelser, der giver dårlig ånde.

Mundtørhed kan forværre problemet. Slimhinder er ofte mere tørre om natten, og derfor kan din morgenånde være særlig slem. Dårlig ånde forsvinder dog normalt efter tandbørstning og brug af mellemrumsbørster.

Ønsker du at mindske og bekæmpe din dårlige ånde, er det vigtigt at kontakte din tandlæge, så evt. tandsygdomme kan behandles. Du vil også blive vejledt i god mundhygiejne, så du bedre kan forebygge dårlig ånde.

Hvilke sygdomme giver dårlig ånde?

Dårlig mundhygiejne og tør mund er de mest almindelige grunde til dårlig ånde. Men en række andre sygdomme samt fysiologiske faktorer kan også være årsag til tilbagevendende eller konstant dårlig ånde, herunder sukkersyge og kronisk bihule- og halsbetændelse.

Sygdomme, der kan give dårlig ånde:

  • Mundtørhed som følge af nedsat produktion i spytkirtlerne eller Sögrens syndrom.
  • Forstørrede mandler/mandelpropper hvor madrester og belægninger sætter sig i mandlernes naturlige fordybninger.
  • Sukkersyge (diabetes) kan give dårlig ånde med en acetone-lignende lugt, når blodsukkeret bliver for højt.
  • Kronisk halsbetændelse.
  • Sygdomme i fordøjelsessystemet, herunder halsbrand, mavesår og reflukssygdomme. Irritabel tyktarm kan i perioder give dårlig ånde.
  • Fordøjelsesproblemer, hvor tarmluft kan gå i blodbanen, giver dårlig ånde med en lugt af afføring.
  • Kronisk bihulebetændelse.
  • Udposninger på spiserøret eller bronkierne hvor madrester kan sætte sig (især hos ældre)

Vejledning

Midler mod dårlig ånde – hvad man selv kan gøre

  • Børst tænder
    Børst tænder, og brug tandtråd og mellemrumsbørster mindst 2 gange om dagen. Benyt gerne tandpasta med enzymer, der modvirker bakterievækst. Brug evt. mundskyl en time efter, at tænderne er børstet.
  • Rens tungen
    De ru overflader især bagerst på tungen kan være grobund for bakterier og dermed dårlig ånde. Børst derfor gerne tungen eller brug en tungeskraber/tungerenser.
  • Hold munden vædet
    Det er vigtigt at undgå mundtørhed, så drik rigeligt med vand.
  • Stimulér spytproduktionen
    Benyt evt. sukkerfrit tyggegummi. Det kan også hjælpe at spise citrusfrugter, da syren svækker bakteriernes nedbrydning af protein i munden. Dog skal du være opmærksom på risiko for syreskader på tænderne.
  • Brug mundspray eller sugetabletter
    Lider du særligt af dårligt ånde, kan mundspray eller zink-sugetabletter være gode supplementer til god mundhygiejne. Disse midler mod dårlig ånde virker ved at neutralisere svovlgasser og dermed give frisk ånde.

FAQ

Børn kan få dårlig ånde af samme grunde som voksne. Typisk skyldes det dårlig mundhygiejne eller sygdomspåvirkning. Men hos børn spiller hormonpåvirkninger også ind, især i teenageårene. 

Ændringer i stofskifte i forbindelse med slankekure kan godt være medvirkende til dårlig ånde. Dette påvirker både børn og voksne.

Dårlig ånde kan godt skyldes sure opstød eller halsbrand. Det kan også skyldes sygdomme i fordøjelsessystemet som eksempelvis irritable tyktarm. Oplever du ofte sure opstød, eller har du mistanke om en sygdom i fordøjelsessystemet, så kontakt din læge.

Dårlig ånde kan godt skyldes madrester i svælget og halsen, hvilket kan give en svovlagtig morgenånde. Det kan også skyldes en sygdom i mandlerne. Har du mistanke om sygdom i mandlerne, så tal med din læge.

{{infoWindowItem.city}}
{{infoWindowItem.address}}
{{infoWindowItem.zip}}
Zoom med fingrene på kortet
Find nærmeste klinik