Blogindlæg

Verdens mest udbredte ikke-smitsomme sygdom: Caries

Engang troede man, at caries blev overført fra mor til barn. I dag ved man, at caries er en omfattende sygdom, som afhænger af blandt andet genetik, stort sukkerindtag samt dårlig mundhygiejne.

I dette blogindlæg dykker vi ned i verdens mest udbredte ikke-smitsomme sygdom caries.

Overgangsalderen påvirker dine tænder
Lokal tandlæge

Din lokale tandlæge

Landsdækkende kæde - lokalt forankret

alle tandbehandlinger

Alle tandbehandlinger hos en kæde

Også de komplicerede operationer

tandsundhed

Vores hjerte banker for din tandsundhed

Hos os er kvalitet og tryghed i fokus

Caries, også kendt som huller i tænderne, anses for at være verdens mest udbredte sygdom. Det anslås, at ca. 35% af verdens befolkning, som svarer til mindst 2,5 milliarder mennesker, har ubehandlet caries. Selvom huller i tænderne i mange tilfælde kan forebygges, viser den globale udvikling, at forekomsten af ubehandlet caries har ændret sig relativt lidt de seneste årtier.

Fakta

Vidste du...

Caries har tidligere været betragtet som en smitsom sygdom, der via bakterier blev overført fra mor til barn. Forskning i udvikling af caries var derfor koncentreret mod at udvikle en cariesvaccine. I dag klassificeres caries som en ikke-smitsom sygdom og anses derfor ikke længere for at være overførbar. Det ændrede syn på caries har medført, at man i dag forsker i sygdommen ud fra et forebyggende perspektiv.

Hvorfor får man huller i tænderne?

Utilstrækkelig mundhygiejne, mundtørhed og usunde kostvaner er blandt de største risikofaktorer for udviklingen af caries. Den mest afgørende risikofaktor for udvikling af caries er dog et højt sukkerindtag. Det anbefales derfor, at indtaget af sukker ikke overstiger det, der svarer til 10% af ens daglige energiindtag – og helst mindre end 5%, hvis det skal have en yderligere sundhedsgevinst. For en gennemsnitlig voksen svarer de 10% til ca. fire spiseskeer sukker om dagen. Det kan måske lyde af meget, men der er sukker i mange fødevarer, som ellers skulle være sunde.

Læs også: Er dine sunde mellemmåltider i virkeligheden sunde? Få svaret her!

Parodontitis

"Mundtørhed, der blandt andet kan opstå i forbindelse med indtagelse af medicin såsom antidepressiv og ADHD-medicin, kan også være en medvirkende årsag til udviklingen af caries. Det anbefales ofte i denne sammenhæng, at man bruger Duraphat tandpasta, der har til formål at forebygge caries. Duraphat tandpasta er receptpligtigt grundet det høje fluoridindhold og bruges derfor kun efter aftale med din behandler", siger tandplejer Shalaleh Joderimojavry.

Læs også: 8 fødevarer, der kan give huller i tænderne!

Hvordan kan man se eller mærke huller i tænderne?

Det er desværre ikke altid muligt at se eller mærke et potentielt hul i tanden. Men de mere almindelige symptomer er som regel smerter, isninger, øget følsomhed og misfarvninger (pletter) på tænderne. Disse symptomer kan være indikationer på huller i tænderne. Det er dog ikke altid ensbetydende med, at der er behov for en fyldning. Overfladiske huller, også kendt som begyndende huller, kræver ofte ikke behandling, da din behandler kan hjælpe med at forebygge yderligere udvikling. Det anbefales dog altid, at man får det vurderet hos tandlægen. Læs mere om behandlingen her.

Hvordan forebygger man selv huller i tænderne?

Huller i tænderne kan i store træk forebygges, da mange risikofaktorer kan påvirkes ved at have en sund livsstil. Gode vaner og en god mundhygiejne kan samtidig være med til at mindske risikoen for andre udbredte ikke-smitsomme sygdomme, såsom type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Daglig tandbørstning med fluoridtandpasta kombineret med et reduceret indtag af sukker og søde læskedrikke samt et regelmæssigt tandeftersyn er stadig grundprincipperne, når det kommer til forebyggelse af caries.

Læs også: Hvad gør sukker ved dine tænder?

tandrensning

Et godt råd

Husk!

Munden er en (vigtig) del af kroppen og god mundhygiejne spiller en afgørende rolle for den overordnede sundhed.

Læs vores andre blogindlæg