Behandlinger
Mælketænder
Tænder fylder meget i børns liv de første år. Bliv klogere på alt fra tandfrembrud til gener grundet visdomstænder her.
Tilfredse patienter
Vi har 4.9 stjerner på Trustpilot
Din lokale tandlæge
landsdækkende kæde - lokalt forankret
Alle tandbehandlinger hos en kæde
Også de komplicerede operationer
Vores hjerte banker for din tandsundhed
Hos os er kvalitet og tryghed i fokus
Mælketænder
De første tænder begynder normalt at titte frem, når barnet er omkring 6-10 måneder gammelt. Her er det de 2 midterste fortænder i underkæben, der vil kunne ses først. Når barnet kommer i 8-13-måneders-alderen vil de 4 fortænder i overkæben følge med. De øvrige mælketænder kommer løbende indtil 3-års alderen.
Tegn på tandfrembrud
Hvad er symptomerne på tandfrembrud?
I forbindelse med at mælketænderne bryder frem, vil barnet ofte være irritabelt og have tendens til at salve mere, bide i ting og opleve forstyrre søvn. Der vil også være synlige tegn på tandfrembrud på gummerne.
Synlige tegn på tandfrembrud:
- Gummerne vil være hævede og føles hårde, hvor en tand er ved at bryde frem.
- Gummerne kan både være røde og lidt hvide i farven.
- Der kan komme lidt blod fra gummerne.
I forbindelse med tandfrembrud er det vigtigt, at man børster gummerne grundigt, så der ikke opstår infektion omkring tanden. Så selvom tænderne ikke er brudt frem, skal der altså stadig børstes tænder. På den måde forebygger man også infektion i tandkødet, hvilket kan være årsag til dårlig søvn.
Børn får i alt 20 mælketænder.
6-års tænder
Et barn får sine første blivende tænder omkring 6-års-alderen. 6-års-tænderne vil bryde frem lige bag de bagerste kindtænder. De øvrige tænder vil begynde at falde ud - dette sker også typisk fra 6-års alderen. De første rokketænder er fortænderne - rokketænderne vil oftest først ses i undermunden og derefter fortænderne i overmunden. I samme periode hvor de blivende kindtænder kommer, vil man typisk kunne se de blivende fortænder bryde frem. Rokketænder kan altså godt forekomme, før 6-års-tænderne bryder frem. Før en tandkrone på en blivende tand begynder at bryde frem, kan der gå flere måneder fra da barnet tabte sin mælketand.
Når barnets tandsætning er færdigudviklet vil der i alt 32 blivende tænder.
Ligesom de blivende tænder, kan mælketænder også tage skade, dog bliver mælketænder ikke altid behandlet på samme måde hos tandlægen. Det er eksempelvis sjældent, at man sætter en mælketand fast igen, efter at den er blevet slået ud.
På flere af tandlægen.dks klinikker tilbyder vi børnetandpleje. Se hvilke klinikker her.
Hvilke tænder kommer først?
Ovenfor har vi lavet en oversigt over, hvilken alder barnet typisk får sine blivende tænder i.
Hvordan passer man på mælketænder?
Huller i mælketænderne kan opstå på samme måde som i de blivende tænder. Derfor er det lige så vigtigt med god mundhygiejne for et lille barn som for en voksen.
Vær dog særligt opmærksom på tænder i frembrud, uanset om det er en mælketand eller en blivende tand. I begyndelsen har en tand i frembrud ikke kontakt med den modsatte tand, når der bides sammen, hvorfor madrester nemmere kan sætte sig fast. Tænder i frembrud kan desuden være lidt vanskeligere at børste. Vær derfor særlig opmærksom på barnets tandhygiejne, både når mælketænderne og de blivende tænder bryder frem.
Hvad gør man ved en skadet mælketand?
Mælketænder kan tage skade på samme måde som blivende tænder. Behandlingen af en skadet mælketand er dog ikke altid den samme. Ofte vil tandlægen prioritere, at den kommende blivende tand har mulighed for at udvikle sig normalt. Det er vigtigt at søge tandlægehjælp, hvis der opstår pludselig skade på en tand.
Hvornår får man de sidste blivende tænder?
De sidste kindtænder er visdomstænderne, som oftest bryder frem omkring 20-års alderen. Dog er det individuelt, om man får visdomstænder. Når det blivende tandsæt er færdigt, består det af i alt 32 tænder inklusiv visdomstænderne. Tandrødderne er først fuldt udviklet 18 måneder efter tandfrembrud.
Visdomstænder kan især give anledning til gene, hvis pladsen er trang. Hvis der opleves større gener i forbindelse med visdomstænder, er du velkommen til at kontakte os her.
Læs mere om visdomstænder her.
I forbindelse med 6-års-tænderne og de øvrige blivende tænder bryder frem, vil barnet også opleve gener. Når tænderne bryder frem, kan det være forbundet med hævelse og ømhed.
Kontakt altid tandklinikken, når dit barn har slået tænderne eller munden. Så vil de vurdere, om det er nødvendigt at undersøge skaden nærmere og give god råd.
FAQ
De første mælketænder bryder normalt frem, når barnet er omkring 6-10 måneder gammelt. De sidste mælketænder kommer omkring 3-årsalderen, hvor man i alt har 20 mælketænder.
Det vil sige, at mælketænderne bliver løse og falder ud. De fleste børn får deres første rokketand i 5-6 års-alderen.
God mundhygiejne er lige så vigtigt for et lille barn som for en voksen. Vær opmærksom på tænder i frembrud, uanset om det er en mælketand eller en blivende tand. Tænder i frembrud kan være lidt vanskeligere at børste. Vær derfor særligt opmærksom på barnets tandhygiejne, både når mælketænderne og de blivende tænder bryder frem.
Mælketænder kan få huller og tage skade. Tandlægen vurderer behandlingen ud fra, hvad der er bedst for udviklingen af de blivende tænder.