Behandlinger

Blottede tandhalse

Går du rundt og er ked af, at dit tandkød har trukket sig synligt tilbage? Vi kan heldigvis hjælpe dig. Book en tid i dag.

Blottede tandhalse
Tilfredse patienter

Tilfredse patienter

Vi har 4.9 stjerner på Trustpilot

Lokal tandlæge

Din lokale tandlæge

landsdækkende kæde - lokalt forankret

alle tandbehandlinger

Alle tandbehandlinger hos en kæde

Også de komplicerede operationer

tandsundhed

Vores hjerte banker for din tandsundhed

Hos os er kvalitet og tryghed i fokus

Blottede tandhalse

Blottede tandhalse er ikke kun et kosmetisk problem. Efterhånden som tandkødet trækker sig tilbage, vil tandkødet trække sig nedad, så tandroden (dentinen) bliver blottet. Dette kan resultere i isninger fra tænderne. Det er ikke altid, at man selv kan mærke problemet, men en blottet tandhals kan blive øm og følsom over for temperaturændringer, især ved indtagelse af kolde og varme drikke/kold og varm mad.

Der er mange årsager til blottede tandhalse. De mest almindelige er hård tandbørstning (at tænderne bliver skrubbet i stedet for børstet), hårdt bid, tandkødsbetændelse og tandkødssygdomme som paradentose (også kaldet parodontitis eller parodontose). Tandregulering kan også medføre, at tandkødet trækker sig tilbage.

Har du vigende tandkød, er det vigtigt at finde årsagen og behandle det grundlæggende problem. Denne udredning foregår på tandklinikken, hvor du enten vil få lagt en forsegling (fluor eller plast) på tandhalsen. Endelig kan tandkødet i visse tilfælde oprereres på plads igen.

Vores tandlæger og specialiserede tandkirurger har god erfaring med behandling og forebyggelse af blottede tandhalse.

Blottede tandhalse

Hvad er symptomerne på vigende tandkød?

Vigende tandkød kan ofte ses med det blotte øje. Tænderne ser længere ud – det, man kalder blottede tandhalse.

Nogle gange giver vigende tandkød også anledning til større følsomhed over for temperaturer samt ved indtagelse af søde og syreholdige føde- og drikkevarer.

Hvad er årsagerne til blottede tandhalse?

Hård tandbørstning er den mest almindelige årsag til blottede tandhalse. Men vigende tandkød kan også skyldes tandkødssygdomme som paradentose eller opstå i forbindelse tandregulering.

Årsager til blottede tandhalse:

  • Hård tandbørstning med savebevægelser, forkert børstning og for hård en tandbørste
  • Slibeskade grundet tandpasta med højt niveau af slibemiddel
  • Dårlig mundhygiejne ved fastsiddende tandreguleringsbøjle
  • Tandstillingsproblemer eller problemer som følge af tandregulering
  • Hyppig tandkødsbetændelse eller paradentose
  • At du skærer tænder om natten
  • Tunge- eller læbepiercinger, der kan slide på tandkødet

Sådan behandles blottede tandhalse

Trækker dit tandkød sig tilbage, er det vigtigt at standse udviklingen. Vigende tandkød kan nemlig ikke gendannes naturligt og vokser ikke tilbage. Heldigvis kan din tandlæge eller tandplejer afhjælpe problemet med blottede tandhalse.

En blottet tandhals kan blive behandlet med en plastfyldning på selve tandhalsen.

blottede tandhalse

Behandlinger for blottede tandhalse

  • Tandhalsene kan behandles med fluorlak, hvilket skal ske gentagne gange.
  • Der kan sættes plastfyldninger på tandhalsene for at beskytte dem mod betændelse.
  • Er tandstillingsproblemer skyld i vigende tandkød, vil de kunne behandles med med tandregulering.
tandkødskorrektion

Kirurgisk tandkødskorrektion
Endelig findes der en række kirurgiske metoder til tandkødskorrektion, der kan afhjælpe blottede tandhalse:

  • Tandlægen vil kunne ”strække” dit eksisterende tandkød lidt, så den dækker tandhalsen.
  • En tandkirurg vil kunne foretage en tandkødstransplantation, hvilket indebærer, at der tages væv fra eksempelvis din egen gane, som transplanteres som tandkød.

Flere af vores tandlæger er specialiseret i tandkødskirurgi og har lang erfaring med vigende tandkød og med at rette op på en blottet tandhals.

Tip!

Vil du have det smukkeste smil?

Blottede tandhalse handler ikke kun om din tandsundhed. At have et smukt smil er også vigtigt for vores livskvalitet. Flere klinikker i tandlægen.dk tilbyder derfor Smile Design. Her kan du få digitale visualiseringer af, hvordan tandlægen kan give dig det optimale smukke smil. Smile Design kan omfatte en række kosmetiske tandbehandlinger, såsom tandregulering og tandfacader.

Smukt smil

Gør det ondt at blive behandlet for blottede tandhalse?

Anbefaler tandlægen kirurgisk operation mod vigende tandkød og blottede tandhalse, vil din behandling ske under lokalbedøvelse og dermed så smertefrit som muligt.

Tal med din tandlæge, hvis du er nervøs eller bange for kirurgiske indgreb. Dermed kan klinikken hjælpe med at skabe trygge og rolige rammer for din behandling.

Hvad koster behandling for blottede tandhalse?

Prisen og det offentlige tilskud på en lang række behandlinger er fastlagt mellem Danske Regioner og Tandlægeforeningen. Prisen på behandling mod blottede tandhalse hører imidlertid ikke til i denne gruppe og kan derfor variere, alt efter hvilken tandlægeklinik du bliver undersøgt og behandlet på.

Sygeforsikringen Danmark giver tilskud på blottede tandhalse afhængigt af din personlige dækningsgrad. Vi sender fakturaen til dem efter endt behandling.

Har du brug for en betalingsordning?

Hos tandlægen.dk kan du dele betalingen for din behandling op på en række faste månedlige ydelser, så udgiften bliver mere overkommelig. Tandlægen.dk tilbyder finansiering gennem Resurs Bank.

Vejledning

– sådan forebygger du blottede tandhalse

Har du blottede tandhalse, er det vigtigt at børste tænder på en god og hensynsfuld måde, gerne med en blød eller mellemblød børste – og uden for store bevægelser. Du kan også med fordel benytte en elektrisk tandbørste. Brug gerne tandpasta med lavt indhold af slibemiddel og en blød tandbørste. Har du tendens til vigende tandkød, kan du også bruge mundskyl mod betændelse (klorhexidin).

Husk altid at passe dine regelmæssige tandeftersyn, så plak og tandsten kan fjernes, og så behandlingsbehov opdages i tide.

Stress er med til at nedsætte immunforsvaret. Jo mere balance du får i tilværelsen, des bedre er det for din tandsundhed.

Har du vigende tandkød og tandstillingsproblemer, vil en tandregulering kunne forbedre din tandstilling. Tandlægen vil efterfølgende kunne tilpasse dit tandkød til din nye tandstilling.

Skærer du tænder om natten, vil dette kunne påvirke dit tandkød. Oplever du vigende tandkød grundet tænderskæren, så tal med din tandlæge om muligheden for en natlig bideskinne.

Sund kost og de nødvendige vitaminer og mineraler er med til at styrke dit immunforsvar, så kroppen kan bekæmpe betændelsestilstande. Dermed holder du dit tandkød sundt, og du forebygger vigende tandkød.

De fleste af os oplever vigende tandkød med alderen, men gode vaner styrker helbredet. Tobak, snus og alkohol nedsætter dit immunforsvar, hvilket kan være medvirkende til bl.a. blottede tandhalse.