Det er ikke nyt, at fagpersoner har deres egne begreber, når de taler indbyrdes. Det er dog ikke meningen, at du som patient skal føle dig talt hen over hovedet, men tværtimod inddraget i behandlingen- det er trods alt dine tænder, der bliver talt om.
Derfor har vi lavet en ordbog over nogle af de begreber din tandlæge og tandplejer ofte bruger.
Tændernes placeringer og overflader
Oral betegner det, der har noget med munden at gøre og er forbundet med munden - altså noget der er relateret til mundhulen, som omfatter tænder, tandkød, tunge, gane og slimhinder. Mesialt er den side af en tand, der vender ind mod midten af munden, distalt er den side der vender væk fra midten og bagud i munden, lingualt er siden ind mod tungen og patinalt er tænderne i overmundens overflade mod ganen.
Behandlinger
Måske begynder din undren allerede i receptionen, hvor receptionisten taler om anamnese. Det betyder oplysninger om din tilstand og helbred, som beskrives i din journal.
Når du ligger i stolen vil du ofte høre om plak- det er nemlig den belægning, der fjernes ved en tandrensning. Hvis plakken har siddet på tænderne længe, kan den blive til calculus- som er forstenet plak- også kaldet tandsten.
Fakta
Kender du Karius og baktus?
Du har med garanti hørt om Karius og baktus- men vidste du, at navnet Karius er inspireret af caries, som betyder ’hul i tanden’?
Nogle tandlæger har særlig ekspertise indenfor et givent fagområde. Det kan eksempelvis være endodonti- hvilket betyder rodbehandling eller ortodonti som betyder tandregulering.
Måske har du hørt din tandlæge sige, at din tand har haft et traume. Det betyder ikke, at den skal til psykolog og bearbejde sagerne, men at den har fået et slag. Måske kan tanden reddes med fiksering, hvilket betyder, at den kan fastgøres til en nabotand, og ellers kan det blive nødvendigt med en ekstraktion eller amotio, som betyder at tanden bliver fjernet.
Få mere info!
Broer og kroner
Navnet krone henleder tankerne på de royale - og kronen kan måske også siges at være kronen på værket for dine tænder. Man sætter nemlig en krone på en nedbrudt tand, så den forstærkes.
Hvis man mangler en tand, kan man sætte en krone fast på nabotænderne, så hulrummet udfyldes. Det kalder man en bro.