Blogindlæg
Hvad er forskellen på en tandlæge og en tandplejer?
Har du undret dig over, hvorfor du kommer ind til tandplejeren i stedet for tandlægen? Og hvad forskellen mellem de to faggrupper egentlig er?
Det kan du blive klogere på i dette blogpost.
Din lokale tandlæge
Landsdækkende kæde - lokalt forankret
Alle tandbehandlinger hos en kæde
Også de komplicerede operationer
Vores hjerte banker for din tandsundhed
Hos os er kvalitet og tryghed i fokus
De fleste bruger udtrykket at gå til tandlægen. Derfor kan det virke forvirrende, når man møder op til sin aftale og bliver kaldt ind til klinikkens tandplejer. Men faktisk er der en god forklaring på, hvorfor du nogle gange skal ind til tandplejeren i stedet for tandlægen.
Hvad laver en tandplejer?
Tandplejeren er uddannet i at udføre den forebyggende behandling. Det er derfor tandplejerens kernekompetence at udføre den forebyggende tandpleje, som er med til at sikre, at dine tænder og dit tandkød holdes sundt. Det kan eksempelvis være at forebygge carries og paradentose. Samtidig rådgiver og vejleder tandplejeren dig i, hvordan du bedst holder dine tænder rene.
Tandplejeren foretager desuden tandrensninger, fører journal, stiller diagnoser og samarbejder med klinikkens øvrige behandlere om udarbejdelse af behandlingsplaner. Ydermere kan tandplejeren varetage en række mindre behandlinger, såsom suturfjernelse, bidskinner og kontrol efter operationer. Det er også tandplejeren, der hjælper dig, hvis du har bøjle, og din retainer er gået løs.
Nogle tandplejere udfører også tandregulering med gennemsigtige skinner i samarbejde med tandlægen.
Regelmæssige tandeftersyn
Tid hos tandplejeren
Det er tandplejeren, du møder ved dit regelmæssige tandeftersyn, eller hvis har behov for forebyggende behandling.
Hvor ofte du bør komme til tandplejer, varierer fra person til person. Ved et tandeftersyn lægger tandplejeren en individuel behandlingsplan for dig og dine tænder og kategoriserer dig som rød, gul eller grøn patient. Denne kategorisering har betydning for, hvor ofte det anbefales, at du kommer til et regelmæssigt eftersyn.
Hvornår kommer jeg ind til tandlægen?
Hos tandlægen.dk arbejder vores tandlæger og tandplejere tæt sammen og sparrer løbende for at sikre dig og dine tænder den bedste behandling.
Opdager tandplejeren tegn på begyndende tandsygdom, såsom huller i tænderne, paradentose eller andre behandlingskrævende sygdomme, vil tandplejeren henvise dig til en tandlæge.
Selvom tandplejeren kan stille diagnoser og udføre flere typer behandlinger, er tandlægen uddannet til at diagnosticere og behandle mere komplekse tandproblemer og kirurgiske indgreb som implantater og fjernelse af visdomstænder.
Henvisning til specialtandlæge
Har du behov for et mere avanceret behandlingsforløb, vil din tandlæge henvise dig til en specialist.
Hos tandlægen.dk har flere af vores klinikker tilknyttet egne specialtandlæger i tandregulering, kæbekirurgi eller tandkirurgi, mens de øvrige klinikker henviser til vores kæbekirurgiske klinikker og andre specialklinikker.
Specialtandlægen vil i et tæt samarbejde med dig og din tandlæge koordinere et behandlingsforløb, så du kan føler dig tryg hele vejen igennem.
Se hvilke klinikker der har en specialist tilknyttet her.