Behandlinger

Løse tænder

Der kan være flere årsager til løse tænder. Det er dog altid vigtigt at blive tilset en tandlæge hurtigt muligt. Find din næmeste klinik her.

Løse tænder
Tilfredse patienter

Tilfredse patienter

Vi har 4.9 stjerner på Trustpilot

Lokal tandlæge

Din lokale tandlæge

landsdækkende kæde - lokalt forankret

alle tandbehandlinger

Alle tandbehandlinger hos en kæde

Også de komplicerede operationer

tandsundhed

Vores hjerte banker for din tandsundhed

Hos os er kvalitet og tryghed i fokus

Løse tænder

Der kan være forskellige årsager, til at voksne oplever at få løse tænder:

  • Betændelse i ligamentet omkring en tand
  • Du har slået en tand eller bidt i noget hårdt
  • Tandregulering

Har du slået en tand, eksempelvis en fortand, eller den er blevet løs i forbindelse med en ulykke, vil tanden kunne ofte vokse sig fast igen. For at være sikker på, at den korrekte behandling iværksættes, vil du på tandklinikken få taget et røntgenbillede af din løse tand.

Hvis din løse tand har betændelse i knoglen omkring tandroden, vil tandlægen kunne rådgive dig om dine behandlingsmuligheder. Betændelsen kan skyldes infektion i selve tandnerven eller fremskreden paradentose.

Hvis dine tænder føles lidt løse, når du bruger bøjle eller skinne i forbindelse med tandregulering, er dette helt almindeligt. Din bøjle eller tandskinne er netop indrettet til at gøre tænderne lidt løse, så de kan rykke sig og rettes. Husk dog at oplyse det til din behandler, hvis tænderne føles løse.

Uanset om dine tænder er blevet løse på baggrund af en tandskade, eller om betændelse i knoglen omkring tanden er årsagen, kan du få hjælp hos tandlægen.

Kan en løs tand vokse fast igen?

En løs tand kan ofte vokse fast igen. Det tager ca. 3 uger, og i denne periode bør man indtage skånekost. Er tanden blevet løs på baggrund af en skade, kan der dog være en risiko for, at tanden ikke kan gro fast igen og må erstattes af en kunstig tand (en bro/en protese eller et implantat).

Tandskade

Tandskade
Hvis du har slået en tand løs i forbindelse med en ulykke eller sportsaktivitet, er der normalt gode chancer for, at tanden gror fast igen. Dog kan en løs tand efter et slag eller anden traume ofte også være forskubbet til siden eller presset op i kæbeknoglen. I dette tilfælde er det særligt vigtigt at få taget et røntgenbillede, så din tandlæge kan vurdere, om du har brug for et operativt indgreb eller få foretaget en tandfiksereing for at få den løse tand til at fæstne sig igen. Hvis røntgenbilledet viser et brud på tandroden, vil den løse del ofte skulle rodbehandles.

Løse tænder

Kan man få løse tænder efter tandregulering?

Når man får rettet tænder, er det almindeligt, at tænderne kan føles lidt løse. Tandbøjler og tandskinner er netop indrettet til at rykke på tænderne. Det er også almindeligt at opleve løse tænder i en periode efter, at man har brugt bøjlen. Derfor benytter tandlæger ofte en metaltråd (kaldet en retentionstråd) for at sikre, at tænderne ikke flytter sig tilbage til udgangspunktet. Husk dog at oplyse det til din behandler, hvis dine tænder føles løse.

Hvad gør man, hvis en mælketand er slået løs?

Efter 5-6-års alderen begynder mælketænderne hos børn at blive løse og falde ud, så de blivende tænder kan bryde frem. Mælketænder, som er løse, kalder man ”rokketænder”. Men hvis et barn har fået slået en tand løs, skal mælketanden som regel blot have ro i omkring 3 uger til at vokse sig fast igen. Det er dog vigtigt at få undersøgt tanden ved et røntgenfoto hos tandlægen. Er der tegn på, at den blivende tand har taget skade af den løse mælketand, vil tandlægen ofte anbefale, at den løse mælketand fjernes.

Hvis du har slået din tand, kan du søge mere viden her.