Blogindlæg

400.000 danskere lider af søvnapnø

Men hvordan behandles lidelsen?

Ægtepar - manden snorker, søvnapnø

En snorkeskinne er for mange en mindre generende behandling mod søvnapnø end den mere omfattende CPAP-maskine. Snorkeskinnen må patienterne – modsat CPAP-maskinen – dog selv betale udgiften til.

Ifølge Dansk Søvnapnø Forening og den nyeste forskning lider op mod 400.000 danskere af søvnapnø – en alvorlig og ofte overset tilstand, som kan få vidtrækkende konsekvenser for både helbred og livskvalitet. Alligevel skal patienter selv betale regningen for en snorkeskinne, som ellers er et populært og langt mindre generende alternativ til den traditionelle CPAP-maskine.

Tandlæge Charlotte Happel

"Det virker urimeligt, at der ikke gives samme økonomiske støtte til snorkeskinner som til CPAP-maskiner, når begge behandlinger er klinisk anerkendte og målrettet samme lidelse," siger tandlæge Charlotte Happel fra tandlægen.dk Hundige Strandvej.

"Mange oplever snorkeskinnen som mindre indgribende, mere behagelig og nemmere at vænne sig til i hverdagen, hvilket øger sandsynligheden for, at behandlingen faktisk bliver brugt," tilføjer hun.

Fakta om søvnapnø

Et alvorligt og udbredt problem

Søvnapnø er en tilstand, hvor vejrtrækningen gentagne gange stopper under søvn – ofte uden at patienten selv bemærker det. Det kan føre til stor træthed i dagtimerne, nedsat koncentration, depression og i værste fald blodpropper og hjertesygdomme. Ifølge tal fra Dansk Søvnapnø Forening har 90.000 danskere fået diagnosen, mens yderligere 300.000 danskere forventes at være ramt uden at vide det.

Symptomer på tandkødsbetændelse

Snorkeskinnen hjælper mange

Vågner udmattet om natten

"Mange patienter nævner, at de vågner flere gange om natten uden at vide hvorfor – eller at de føler sig udmattede, selv efter mange timers søvn. Når de bliver udredt og får en snorkeskinne," oplever mange en markant forbedring", fortæller Charlotte Happel.

Det skal du være opmærksom på

Tegn på søvnapnø kan blandt andet være højlydt snorken, tørhed i munden om morgenen, hyppige natlige opvågninger eller kvælningsfornemmelser, træthed i dagtimerne og tandskæren. Risikoen stiger, hvis man er overvægtig, ryger, drikker alkohol sent om aftenen, eller har livsstilssygdomme som type 2-diabetes. Tandlæger kan også ofte spotte anatomiske tegn på søvnapnø, såsom en slap eller hævet gane.

Man kan selv mindske risikoen ved at holde en regelmæssig søvnrytme, undgå tobak og alkohol før sengetid, være fysisk aktiv og tabe sig, hvis man er overvægtig. Det vigtigste er dog at blive udredt, hvis man oplever symptomer.

"Søvnapnø er en alvorlig, men ofte behandlingsbar lidelse. Det afgørende er, at man bliver udredt – og at man får adgang til den løsning, der passer bedst til ens behov," siger Charlotte Happel.

Afhjælp til snorken

Har du mistanke om søvnapnø?

Ved mistanke om søvnapnø bør du kontakte din egen læge. Hvis både din læge og tandlæge vurderer, at du er egnet til behandling med snorkeskinne, er det en enkel og effektiv løsning til at afhjælpe snorken.

Læs mere om behandling med snorkeskinne.

Paradentose behandling

Forfatter

Dette blogindlæg er skrevet af:

Charlotte Happel

Charlotte Happel

Klinikchef/tandlæge

Læs vores andre blogindlæg