Blogindlæg

Er energidrikke skadelige for dine tænder?

Er du i tvivl om, dine tænder har fået syreskader? Book en tid til et eftersyn her.

Syreskader fra energidrikke
Tilfredse patienter

Tilfredse patienter

Vi har 4.9 stjerner på Trustpilot

Lokal tandlæge

Din lokale tandlæge

landsdækkende kæde - lokalt forankret

alle tandbehandlinger

Alle tandbehandlinger hos en kæde

Også de komplicerede operationer

tandsundhed

Vores hjerte banker for din tandsundhed

Hos os er kvalitet og tryghed i fokus

Energidrikke

Energidrikke

Salget af energidrikke er eksploderet, men det er tænderne, der betaler prisen. Energidrikke er blevet populære – men følgeskaderne kan være alvorlige. En spørgerunde, foretaget af Tandlægeforeningen, viser at 75% af de 425 adspurgte tandlæger oplever en stigning i antallet af patienter med syreskader forårsaget af energidrikke*.

Femdobbelt salg

Det er ikke tilfældigt, at antallet af patienter med syreskader er stigende. Ifølge Coop Analyse er energidrikkens popularitet steget siden 2010, men særligt efter 2019 er salget eksploderet. Coop har siden 2021 solgt mere end fem gange så meget energidrik som i 2010*. Her var det unge mellem 15-34 år, der købte mest energidrik.

Stigning af patienter med syreskader

Det stigende salg af energidrikke er bekymrende, da det er tænderne, der betaler prisen. Tandlæge Christian Roliggaard fra tandlægen.dk Brønderslev fortæller, at de hyppigere behandler patienter med syreskader.

“Vi ser en stigning af patienter med syreskader, og det er særligt blandt de meget unge patienter. Derudover bliver vi i dag ældre og bør passe bedre på vores tænder, da vi har flere af dem gennem hele livet. Det er derfor problematisk, at de unge allerede fra en tidlig alder pådrager sig syreskader. På sigt vil det kræve et øget behandlingsbehov, som måske kunne være undgået eller være udskudt til senere i livet” advarer Christian Roliggaard.

Syreskader

Fakta

Hvordan opstår syreskader?

Syreskader opstår, når tænderne mister mineraler og derved bliver slidt. Det sker, hvis tænderne ofte og over lang tid udsættes for noget sukkerholdigt, såsom sodavand, syrlig frugt eller energidrikke. Patienter med syreskader kan opleve isninger og misfarvninger på tænderne. Tænderne kan desuden komme til at se grålige og gennemsigtige ud. Derudover kan der brække små stykker af tænderne.

Gode råd til at undgå syreskader:

  • Gå regelmæssigt til tandlæge – så din tandlæge kan holde øje med sundhedstilstanden i din mund
  • Mindsk indtaget af syreholdige produkter som vin, sodavand og energidrik.
  • Skyl munden med vand efter du har indtaget en syreholdig drik.
  • Brug tandpasta med fluorid og gerne tin(tinfluorid). Fluorid og tin kan være med til at danne et beskyttende lag på tandens overflade, som kan mindske syreskader.
  • Hvis du er i tvivl, så spørg din tandlæge til råds.

Forfatter

Dette blogindlæg er skrevet af:

Stine Busk Andersen

Stine Busk Andersen

Studentermedhjælper Kommunikation
Christian Roliggaard

Christian Roliggaard

Tandlæge, Thisted

Læs vores andre blogindlæg