Blogindlæg
Børster du dine tænder korrekt?
Vores dygtige tandlæger kan hjælpe dig med korrekt tandbørsteteknik. Find din nærmeste klinik herunder.
Korrekt tandbørstning
Du lærte at børste tænder som barn, så det har du da helt styr på! Eller har du? Mange bruger faktisk en forkert børsteteknik, hvilket i værste fald kan gøre mere skade end gavn. Læs tandlægens tips til den bedste tandbørstning her.
Hvilken tandbørste er bedst?
Hvilket mærke tandbørste man foretrækker, er oftest en smagssag. Vi anbefaler, at du bruger en blød tandbørste med tætsiddende børstehår. Det er også vigtigt, at børstehovedet ikke er for stort, så du kan nå helt ind til kindtænderne.
Den fejl de fleste begår er at vælge en for hård børste, hvilket kan resultere i sår på tandkødet, at tandkødet trækker sig tilbage eller at tænderne får slibeskader.
En elektrisk tandbørste har den fordel, at den laver cirkulære bevægelser samt, at hovedet nemt kan komme ind de fleste steder. Det er dog vigtigt at huske, at teknikken også skal være på plads for at tandbørstningen bliver grundig nok.
Nogle kan have god gavn af at anvende en solotandbørste som har et lille rundt hoved. Solobørsten er god til at rengøre de bagerste tænders tyggeflader og bagved de bagerste tænder (f.eks. hos børn, der er ved at få 6-års tænder).
Spørg din tandlæge, hvilken tandbørste de anbefaler dig
Fakta
System i sagerne!
Når du børster tænder, skal du gå systematisk til værks. Begynd i den ene side af over- eller undermunden og bevæg dig gradvist mod den anden side.
Er to minutter tilstrækkeligt?
Eller skal du rent faktisk gøre som sangen anviser og børste dine tænder, hver gang, du vasker hænder?
Svaret er, at du som minimum bør børste tænder morgen og aften. Men hvor længe varer en grundig tandbørstning så?
Du har garanteret hørt om de gyldne to minutter, men hvordan du børster tænder i to minutter, er faktisk det vigtigste.
Måske husker du fra skoletandplejen, at du skal børste tænder i cirkelbevægelser! Hold tandbørsten vinkelret mod tændernes flader og pres forsigtigt mod tænder og tandkød. Børst så hver tand i cirkelbevægelser på alle tandens flader dvs. inderside, yderside, tyggeflade.
Skurer du i stedet frem og tilbage, slider du unødigt på tændernes emalje og kommer ikke helt op til tandkødsranden, hvor der kan gemme sig plak.
Spyt altid tandpastaen ud men undlad at skylle munden efterfølgende, så den resterende fluortandpasta bliver siddende til at beskytte tænderne.
Tip!
Hvor tit skal du udskifte din tandbørste?
Din tandbørste skal udskiftes, når hårene begynder at sprede sig. Det er cirka hver 3 måned.
Skal man bruge tandtråd dagligt?
Daglig anvendelse af tandtråd er en vigtig del af en god mundhygiejne. Tandtråden kan nemlig komme ind og rense tænderne de steder, hvor en tandbørste ikke kan. Dermed kan tandtråden hjælpe med at forebygge mange af de huller, der ellers kan opstå mellem tænderne.
Brug gerne tandtråden inden du børster tænder, da fluortandpastaen kan have en bedre effekt, hvis der er rengjort mellem tænderne. Læs også hvornår du bør bruge mundskyl.
Forfatter
Dette blogindlæg er skrevet af: