Der er mange faktorer der kan påvirke vores risiko for at få paradentose: arvelighed, rygning, mundhygiejne – såvel kvantitet som kvalitet-, kost mm. Man kan altså være arveligt disponeret fra sine forældre, og det kan vi jo ikke ændre på.
Det kan være svært at forstå, at man har et tandkødsproblem, hvis man ikke selv mærker det. Man kan sammenligne det med et for højt kolesteroltal, hvilket man jo heller ikke mærker, men som kræver behandling alligevel. Men er du i tvivl, så tal med din behandler.
Hvis du lader være med at ryge, spiser sundt og groft, gør et godt hjemmearbejde med din mundhygiejne og dertil besøger tandklinikken med det individuelle interval, som passer til netop din mund, så har du de bedste chancer for at forblive sund og rask og fortsat have alle dine tænder hele livet til at tygge og smile med.
Hvad kan du gøre for at undgå og begrænse paradentose
Vi ved dog med sikkerhed, at der heldigvis er flere ting, som man kan gøre for at mindske risikoen for sygdommen.
Undersøgelser viser, at der er dobbelt så mange rygere, der mister deres tænder som følge af paradentose som ikke rygere.
En særdeles tungtvejende grund til at undlade rygning. Tal evt. med din tandlæge eller tandplejer om hjælp til rygestop.
Vi ved også, at dårlig mundhygiejne forværrer sygdommen. Det handler meget om, at man får fjernet de belægninger på tænderne, som hedder plak. Plak er en klistret masse af mange bakterier, som samles på tænderne i løbet af dagen, især langs med tandkødet og i mellemrummene. Disse belægninger kan IKKE skylles væk, så mundskyl mod plak er splid af tid og penge. Plak flytter sig kun, når man rører ved det! Derfor er det vigtigt at fjerne plakken hver dag på alle tændernes flader.
Det er vigtigt at børste tænderne grundigt flere gange om dagen, bruge tandtråd og/eller andre hjælpemidler i mellemrummene, afhængigt af deres form. Det kan være større eller mindre mellemrumsbørster, tandstikkere og solobørste, der kan hjælpe os med at fjerne plakken i disse områder.
Det kan være overordentligt svært at fjerne disse belægninger, dels fordi de er godt camouflerede – tandfarvede – og også fordi de forkalker og bliver til tandsten. Tandsten har en ru overflade og bliver derfor grobund for endnu mere plak, som skader tandkødet først i form af tandkødsbetændelse og dernæst evt paradentose. Selvom vi har en god mundhygiejne, er det svært for de fleste at undgå tandsten. Netop derfor er samarbejdet mellem tandlæge/tandplejeren og os selv, det der skal til for at opnå optimale forhold.
Pas de regelmæssige tandeftersyn
Vi ved med sikkerhed, at det forebygger sygdommene at få renset tænderne. Og det er her tandlægen eller tandplejeren kan hjælpe. Hvis man allerede har fået tandkødsbetændelse eller paradentose er det endnu mere vigtigt at få renset professionelt med de rette intervaller, som er individuelle.
Sunde tænder har lommer på 1-2 mm. Hvis lommerne bliver 3-4 mm dybe, er der en nedbrydende sygdomsproces i gang, og her bør der gribes ind.
På dette stadie har vi rigtig gode chancer for i samarbejde mellem behandler og patient at opnå og vedligeholde en sund mund. Behandlingen er ofte gentagne tand- og tandrodsrensninger, typisk med 3 måneders interval.
Hvis først lommerne er 5 mm dybe eller mere, så bliver det meget mere kritisk og kræver meget mere behandling. Udover tandrensning kan operation være det rigtige og må naturligvis bero på den individuelle undersøgelse.
Paradentosefri
Man kan blive paradentosefri, men det kræver, at alt spiller med. Vi kan tilbyde dig den bedste behandling, og du kan have en superfin mundhygiejne, og alligevel kan du være uheldig f.eks. på grund af arvelighed eller dit generelle immunforsvar. Det er derfor ikke muligt at love den enkelte person sikkerhed for helbredelse, men det kan lykkes og skal altid følges op af kontroller.
Zoom med fingrene på kortet