Bliv klædt på til din behandling
Operativ fjernelse af tand
Skal du have foretaget en operativ fjernelse af en tand? Vi har samlet de vigtigste råd til, hvordan du forbereder dig, og hvad du skal være opmærksom på før og efter behandlingen. Læs mere her.

Gode råd inden din behandling
Nedenfor finder du vores bedste råd til, hvordan du kan forberede dig på behandlingen:
- Børst tænderne som du plejer.
- Tager du fast medicin, skal du tage den som vanligt, medmindre andet er aftalt med din behandler.
- Spis et måltid 1-2 timer før behandlingen medmindre andet er aftalt. Efter behandlingen kan du være hævet, og det kan derfor være svært at spise de første timer.
Vi anbefaler desuden, at du på forhånd køber noget koldt, fx en ispose (kan købes på apoteket) eller en pose frosne ærter, som du kan lægge på kinden efter behandlingen, da det kan være med til at mindske hævelsen.
Indholdsfortegnelse

Har du brug for ekstra støtte?
Overvej om du vil have en med
For nogle kan det føles trygt at have en pårørende med. Det er meget individuelt, om man har brug for det, men det er en god idé at overveje, hvad der er bedst for dig.
Er du nervøs?
Det er helt forståeligt, at man kan være nervøs inden en operation. Du er i trygge hænder hos os. Fortæl os gerne hvis du er nervøs, så vi bedst kan hjælpe dig til en god oplevelse i dit tempo.
Du må også gerne medbringe høretelefoner, så du kan lytte til musik eller en podcast imens behandlingen foregår, hvis det giver dig ro.
Vi ser frem til at tage imod dig.