Tandregulering
Inman Aligner
Inman Aligner-systemet er primært designet til at afhjælpe mindre og ofte kosmetiske tandstillingsfejl, f.eks. skæve fortænder.
Aftagelige, usynlige skinner til tandregulering
Iman Aligner er tandreguleringssystemer, der består af et sæt aftagelige og næsten usynlige skinner (også kaldet alignere eller usynlige bøjler). Antallet af skinner afhænger af behovet for tandretning.
De aftagelige skinner kan eksempelvis fjernes, når man spiser eller børster tænder. Hver enkelt skinne benyttes i ca. 14 dage, hvorefter man selv skifter skinnen til en ny. Hver skinne kan flytte tænderne 0,25-0,33 mm.
Tandskinnerne vil blive specialdesignet på baggrund af digitale scanninger af dine tænder, så systemet passer præcis til dig.
Eftersyn og efterbehandling
Eftersyn hos tandlægen bør foretages 2-3 gange under behandlingen. Efter endt behandling skal man i en kortere periode anvende en aftagelig natskinne (også kaldet en retainer) eller en retentionstråd (dvs. en metaltråd bag tænderne), så man ikke risikerer, at tænderne vandrer tilbage til udgangspunktet.
Indholdsfortegnelse
– hvis du har fået tandregulering med Inman Aligner
Gode råd, når du har fået tandregulering med Inman Aligner
- Brugstid: Benyt dine Inman Aligner-skinner 16-20 timer i døgnet.
- Rensning: Benyt en blød tandbørste og mild sæbe for at undgå bakterieangreb, misfarvning eller dårlig lugt. Brug koldt vand, og skyl grundigt inden brug.
- Tandbørstning: Du skal børste tænder og bruge tandtråd uden Inman Aligner-skinne i munden.
- Opbevaring: Opbevar dine Inman Aligner-skinner i en holder, når du ikke har dem på, så du undgår at miste eller beskadige dem.
- Pas på med høje temperaturer: Udsæt ikke dine Inman Aligner-skiner for høje temperaturer, ellers risikerer du, at de mister formen og dermed ikke længere er effektive.
- Natte-brug: Inman Aligner-skinner bør også bruges om natten, så du mindst benytter dem 16-20 timer i døgnet.
- Kontaktsport: Du bør ikke bære Inman Aligner-skinner, mens du dyrker kontaktsport eller ekstremsport. Benyt gerne tandbeskytter.
- Eftersyn: Du bær tage til eftersyn hos din tandlæge 2-3 gange i løbet af din behandling.
- Spise og drikke: Undgå at spise eller drikke, mens du har dine Inman Aligner-skinner på. De er ikke beregnet til at modstå trykket, mens man tygger, og de kan blive beskadiget eller misfarvet af mad og drikke.
- Rygning: Hvis du ryger, risikerer du, at dine Inman Aligner-skinner bliver misfarvet og dermed synlige i dagligdagen.
- Behandlingstid: Din behandling vil være mellem 4-16 uger afhængig af, hvilke tandstillingsfejl du behandles for.
Hvad koster det at få rettet tænder med Inman Aligner?
Hos tandlægen.dk får du altid et uforpligtende behandlingsforslag med prisoverslag, når det gælder større behandlinger. Det gælder også tandregulering med Inman Aligner. Dermed kan du trygt tage stilling til både pris og behandling.
Vi samarbejder også med Sygeforsikringen Danmark, der afhængigt af din dækning giver tilskud i forbindelse med tandretning.
Har du brug for en betalingsordning?
Hos tandlægen.dk kan du dele betalingen for din behandling op på en række faste månedlige ydelser, så udgiften bliver mere overkommelig. Tandlægen.dk har indgået samarbejde med Resurs Bank.