Tandregulering

ClearCorrect

ClearCorrect-systemet fra Straumann anvendes til både let og lidt mere krævende tandregulering samt kosmetisk tandretning som eksempelvis skæve tænder.

ClearCorrect

Aftagelige, usynlige skinner til tandregulering

ClearCorrect er tandreguleringssystemer, der består af et sæt aftagelige og næsten usynlige skinner (også kaldet alignere eller usynlige bøjler). Antallet af skinner afhænger af behovet for tandretning.

De aftagelige skinner kan eksempelvis fjernes, når man spiser eller børster tænder. Hver enkelt skinne benyttes i ca. 14 dage, hvorefter man selv skifter skinnen til en ny. Hver skinne kan flytte tænderne 0,25-0,33 mm.

Tandskinnerne vil blive specialdesignet på baggrund af digitale scanninger af dine tænder, så systemet passer præcis til dig.

Eftersyn og efterbehandling

Eftersyn hos tandlægen bør foretages 2-3 gange under behandlingen. Efter endt behandling skal man i en kortere periode anvende en aftagelig natskinne (også kaldet en retainer) eller en retentionstråd (dvs. en metaltråd bag tænderne), så man ikke risikerer, at tænderne vandrer tilbage til udgangspunktet.

Antal timer i døgnet skinnerne skal benyttes:

  • ClearCorrect: 20-22 timer.

Længden af behandlingen:

  • ClearCorrect: 6-18 måneder

En del praktiserende tandlæger hos tandlægen.dk er blevet uddannet og certificeret til at kunne tilbyde behandlinger med ClearCorrect uden at have en specialuddannelse i ortodonti. Hvis der skulle vise sig et behov, vil din tandklinik naturligvis altid konsultere en specialtandlæge.

– hvis du har fået tandregulering med ClearCorrect-skinner

Gode råd, når du har fået tandregulering med ClearCorrect-skinner

  • Brugstid: Benyt dine ClearCorrect-skinner 20-22 timer i døgnet.

  • Rensning: Benyt en blød tandbørste og mild sæbe eller opvaskemiddel for at undgå bakterieangreb, misfarvning eller dårlig lugt. Brug koldt vand, og skyl grundigt inden brug.

  • Tandbørstning: Du skal børste tænder og bruge tandtråd uden ClearCorrect-skinne i munden.

  • Opbevaring: Opbevar dine ClearCorrect-skinner i en holder, så du undgår at miste eller beskadige dem.

  • Pas på med høje temperaturer: Udsæt ikke dine ClearCorrect-skinner for høje temperaturer, ellers risikerer du, at de mister formen og dermed ikke længere er effektive.

  • Natte-brug: ClearCorrect-skinner bør også bruges om natten, så du mindst benytter dem 20-22 timer i døgnet.

  • Kontaktsport: Du bør ikke bære ClearCorrect-skinner, mens du dyrker kontaktsport eller ekstremsport. Brug gerne tandbeskytter i stedet.

  • Eftersyn: Du bør tage til eftersyn hos tandlægen 2-3 gange i løbet af din behandlingstid.

  • Spise og drikke: Undgå at spise eller drikke, mens du har dine ClearCorrect-skinner på. De er ikke beregnet til at modstå trykket ved tygning og kan blive beskadiget eller misfarvet af mad og drikke.

  • Rygning: Hvis du ryger, risikerer du, at dine ClearCorrect-skinner bliver misfarvede og dermed mere synlige i dagligdagen.

  • Behandlingstid: Din behandling vil vare mellem 6-18 måneder afhængig af, hvilke tandstillingsfejl du behandles for.

Hvad koster det at få rettet tænder med ClearCorrect?

Hos tandlægen.dk får du altid et uforpligtende behandlingsforslag med prisoverslag, når det gælder større behandlinger. Det gælder også tandregulering med ClearCorrect. Dermed kan du trygt tage stilling til både pris og behandling.

Vi samarbejder også med Sygeforsikringen Danmark, der afhængigt af din dækning giver tilskud i forbindelse med tandretning.

Har du brug for en betalingsordning?

Hos tandlægen.dk kan du dele betalingen for din behandling op på en række faste månedlige ydelser, så udgiften bliver mere overkommelig. Tandlægen.dk har indgået samarbejde med Resurs Bank.