Tandkirurgi

Alle tandklinikker i Danmark har brug for at kunne tilbyde kirurgiske indgreb til deres patienter. På enkelte klinikker har man alle tilbud in house, på nogle klinikker tilbyder man de flere typer af indgreb, men mange klinikker henviser også visse eller alle kirurgiske indgreb til kolleger med den fornødne erfaring og kompetence. Her kan du læse om de mest almindelige indgreb i tandlægepraksis.

Kirurgisk fjernelse af tænder eller rodstumper

Det hyppigste kirurgiske indgreb i tandlægepraksis er fjernelse af en rod, rodstump eller en ikke- eller kun delvist frembrudt tand.

Visdomstænder

De bagerste blivende tænder, populært kaldet visdomstænder, anbefales i mange tilfælde fjernet af tandlægen.

Af uransagelige grunde er der ofte pladsproblemer for disse tænder. Desuden er tandkødet omkring visdomstænderne ofte løsere end de øvrige tænder – især i underkæben – og der kommer lettere betændelse og bakterier, som giver problemer.
Endelig kan de anatomiske forhold medføre, at en visdomstand giver den vigtigere tand foran problemer med renholdelse, og dermed kan denne tand få fæstetab, parodontose og/eller caries.

Beslutter tandlægen at anbefale en fjernelse af en visdomstand, bør det gøres i en ung alder – gerne omkring 25 år – da erfaringerne viser, at efterfølgende smerter og komplikationer er mindre grundet en mere smidig knogle og bedre blodforsyning.

 

Visdomstænderne i overkæben er lettere at fjerne for tandlægen på grund af en blødere knogle. Underkæbens visdomstænder er ofte helt eller delvist ufrembrudte (retinerede) og indlejret i knoglen.
Rødderne er mere krumme end andre tænder og kræver ofte stor kirurgisk erfaring fra tandlægens side. En yderligere komplicerende faktor i underkæben er en stor nerve, som passerer i kæben under kindtænderne, og som kirurgen selvfølgelig må tage hensyn til for ikke at beskadige.
Tandlægen må ofte sy såret sammen efter den kirurgiske fjernelse af tanden, og dermed ses der hævelse i dagene efter.

Røntgen er et nødvendigt hjælpemiddel for tandlægen ved kirurgisk fjernelse af visdomstænder og rødder. I visse tilfælde er mere avancerede optagelser med Panoramarøntgen og tredimensionelle optagelser (Cone Beam CT-scanning) nødvendige for præcist at kunne fastslå tandens beliggenhed i forhold til de omkringliggende strukturer.

Rodspidsamputation og retrograd rodfyldning

En rodspidsamputation er et mindre kirurgisk indgreb, hvor tandlægen åbner op til en tands rodspids, hvor der er betændelse, overskærer rodspidsen og fjerner den. Efterfølgende lukkes forbindelsen ind til rodkanalen med en lille fyldning, dette kaldes  en retrograd rodfyldning.

Tænders udformning og anatomi varierer fra person til person, og det er derfor ikke alle anatomiske tandvariationer, hvor man kan rodbehandle med de teknikker og medikamenter, som tandlæger har til rådighed i dag.

Resultatet af disse tekniske og medikamentelle begrænsninger er, at nervevæv efterlades utilsigtet i en rodspids, og derved giver næring til bakteriel vækst og infektion i en rodspids og den tilstødende kæbeknogle.

Den hyppigste indikation for en rodspidsamputation opstår derfor, når en rodbehandling ikke er lykkedes og forårsager betændelse.

En anden årsag til infektion kan være, hvis en tand utilsigtet bliver fejlinstrumenteret under en almindelig rodbehandling og derved beskadiges med efterfølgende infektion til følge.

Operationstypen kan tillige tages i brug i de sjældne tilfælde, hvor patientens egen krop begynder at nedbryde en tand lokalt udefra (benævnt en ekstern resorption).

 

En inficeret tand kan give kraftige smerter, men paradoksalt nok også være symptomfri, selv om infektionen har forårsaget omfattende knogletab lokalt. Cystedannelse og/eller bylder ses desværre også regelmæssigt.

Operationstypen – rodspidsamputation og retrograd rodfyldning – tages i brug, hvis den inficerede tand ønskes bevaret, alternativt vil tanden oftest gå tabt.

Operationen stiler mod at fjerne inficeret væv og den del af tanden, der forårsager infektionen. Desuden arbejder man for at forsegle snitfladen på den tilbageværende tand, så eventuelle restbakterier i tanden indkapsles. Hvis dette opnås, vil det omgivende væv kunne læge sig selv, og tanden bevares derved.

Operationen efterlader tanden fuldt ud funktionsdygtig efter få ugers heling, og tanden vil ikke fremstå synligt anderledes efter operationen, da indgrebet er rettet mod den del af tanden, der sidder dybt i kæben – altså spidsen af roden.

Tanden følges i op til fire år efter operationen.

Succesrater på disse indgreb opgiver til mellem 60-90% i faglitteraturen. Prognosen afhænger af kirurgens erfaring, tandens type, form og placering i munden. Her er de bagerste, flerrodede tænder de vanskeligste. Nye operationsteknikker og materialer synes i dag at kunne forbedre prognosen.

Anden kirurgi i tandlægepraksis

Ovennævnte er de hyppigst forekommende kirurgiske indgreb i tandlægepraksis.
Desuden ses der også en stigende hyppighed i indsættelse af tandimplantater – af og til med løft af kæbehulens bund (sinusløft) samt knogleopbygning før implantatindsættelse, hvilket beskrives i særskilt afsnit om implantater.

Anden kirurgi er fjernelse af cyster, tandbylder, for stramme læbebånd, tandkødstransplantationer og forberedelse af knogle til proteser (præ-protetisk kirurgi)

Du kan trygt henvende dig

til alle klinikker i tandlægen.dk, som kan anvise en sikker og kompetent kirurgisk behandling hos en af vores eksperter.

Cookie- og privatlivspolitik

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på tandlægen.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at benytte tandlægen.dk accepterer du vores brug af cookies.