Privatlivspolitik som jobsøgende
Sådan beskytter vi dine personoplysninger, når du søger job
tandlægen.dk Holding A/S, Lottenborgvej 26, 2800 Kongens Lyngby (“tandlægen.dk”) ønsker at beskytte dine data. Denne tekst beskriver, hvordan tandlægen.dk som dataansvarlig indsamler og behandler dine persondata, i forbindelse med at du søger job hos tandlaegen.dk.
Jobopslag
Hvis du ansøger om et job hos os ved at sende din ansøgning, dit CV og bilag via linket på vores hjemmeside, bliver det fremsendte materiale gennemlæst via rekrutteringssystemet HR-manager af den relevante leder samt relevante medarbejdere hos tandlægen.dk med det formål at kunne besvare og vurdere indholdet i forhold til et defineret job.
Ansøgning, CV og bilag bliver delt internt med relevante personer i rekrutteringsprocessen og bliver ikke videregivet til andre uden for tandlægen.dk. Ansøgning, CV og bilag gemmes, indtil den rette kandidat er fundet, og rekrutteringsprocessen er afsluttet. Herefter vil ansøgning, CV og bilag blive slettet.
Uopfordrede ansøgninger
Hvis du ønsker at sende en uopfordret ansøgning, skal du ligeledes oprette dig i vores rekrutteringssystem.
Ved uopfordrede ansøgninger gemmes ansøgning, CV og bilag i maks. 6 måneder, hvorefter al materiale slettes, medmindre du giver os samtykke til at beholde det i en længere periode.
Retsgrundlaget for behandlingen er interesseafvejningsreglen i GDPR-artikel 6, stk. 1, f), idet vi har en legitim interesse i at gennemgå din ansøgning og dit CV m.v. for at vurdere dit kandidatur. Hvis vi ønsker at tage referencer, vil vi anmode om dit samtykke forinden. Dit samtykke vil blive indhentet efter reglerne i GDPR-artikel 6, stk. 1, a).
Dine rettigheder
Du kan med visse lovbestemte undtagelser altid anmode om at få adgang til dine persondata.
Du kan endvidere bede os om at berigtige eller begrænse behandlingen af dine persondata.
Du kan bede om at modtage de af dig afgivne persondata i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, hvis vores behandling af dataene sker på grundlag af dit samtykke eller en kontrakt, som du har indgået med os (dataportabilitet).
I visse tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige sletning indtræffer.
I visse tilfælde har du ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Bliver du utilfreds og vil klage, vil vi være glade for at være den første, der modtager klagen.
Du har imidlertid altid ret til at indgive en klage til tilsynsmyndigheden til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.
Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder eller ønsker mere information omkring persondata, bedes du kontakte os på persondata@tandlaegen.dk eller 44 22 43 43.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte vores Data Protection Officer (DPO) på tlf. 21263812 eller på e-mail: persondata@tandlaegen.dk
Sidst opdateret april 2022.