Stor forskel på kommunernes vilje til at hjælpe

Hos tandlægen.dk i Nykøbing F har man mange patienter, som ikke har økonomi til at passe deres tænder. Dette gør sig gældende for samtlige aldersgrupper.

– De unge på SU har ikke penge til at få lavet en fyldning og fravælger også ofte det almindelige eftersyn, hvis ikke de har forældre til at hjælpe dem økonomisk, og/eller hvis de ikke er klar over, at de gennem et medlemskab i Sygesikringen danmark ville kunne få dækket alle deres udgifter til eftersyn og røntgen. Hvis de unge har større behandlingsbehov, kan de søge kommunen om en enkeltydelse, men det kræver, at de har penge til at få lavet et overslag. Og det kan være en udfordring. Dog er det muligt, at man i forbindelse med enkeltydelsen kan skrive udgiften til overslaget med på selve overslaget, så de får pengene retur efterfølgende. De helt tunge er patienter på kontanthjælp, ressourceforløb eller uddannelseshjælp. Imidlertid har de gode muligheder for at få hjælp fra kommunen via §82A, og vi har et rigtig godt samarbejde med Guldborgsund Kommune omkring netop dette, siger souschef Maria Puk Hansen, som oplever, at mange får hjælp, men desværre også ser, at mange efterfølgende misser de regelmæssige eftersyn.

Enkeltydelse og §82A skal patienterne selv søge – helbredstillæg kan klinikkens personale sætte op i sundhedsdatasystemet Dentalsuite, så det kører automatisk. Hvis der skal søges udvidet helbredstillæg, er det klinikkens personale, som gør det på patientens vegne. Ofte er der tale om behandlinger, som klinikken får lavet i samarbejde med en tandtekniker.

Billigst mulige løsning er sædvanen

Den helt store ulighed ser man hos §82A-patienterne og patienter, som søger enkeltydelser, for i modsætning til alle andre patienter får disse patienter altid den billigst mulige forsvarlige løsning. Det betyder, at denne patientgruppe meget sjældent får tilskud til fx kroner, implantater eller kosmetisk behandling.

– Det hedder sig, at man skal gøre patienterne smertefri og sørge for, at de har tyggefunktion, så man fjerner ofte dårlige tænder, og hvis der er behov for erstatning, så er det proteser. I den anden grøft får patienter med helbredskort automatisk tilskud til almindelig tandbehandling og kan derfor opretholde regelmæssige tandlægebesøg og en bedre mundhygiejne og har mulighed for at søge om tilskud til større behandlinger, forklarer souschefen.

Klinikken har et godt samarbejde med Guldborgsund Kommune og kan tilbyde patienter løsninger, hvor mange rent økonomisk har mulighed for at være med. Uheldigvis er erfaringen ikke hos de patienter, som bor i de omkringliggende kommuner. Ifølge souschefen er sagsbehandlingstiden her meget langsom, hvilket ofte fører til en forværring af patienternes symptomer.

– Så der er ingen tvivl om, at der er store uligheder i sundhedsvæsnet, hvad angår tandbehandling, fastslår souschefen, som især ser lavtlønnede patienter komme i klemme. Det er klart disse patienter, som har sværest ved at skaffe pengene til tandbehandling og også de almindelige eftersyn, og denne gruppe borgere har ingen muligheder for at få hjælp fra det offentlige. Flere og flere lavtlønnede patienter benytter sig derfor af de finansieringsmuligheder, der findes på markedet, men en stor del vælger også helt tandlægen fra, fastslår Maria Puk Hansen.

Klinikchef Louise Vilhelmsdal supplerer:

– Psykisk syge og misbrugerne, som pga. medicin og ringe egenomsorg ender med nogle voldsomme behandlingsbehov, ser vi også i klinikken. Der kan vi tilbyde behandling i narkose, hvilket kan være det, der gør, at de kan overskue at komme i gang med behandlingen. Uligheden er ikke kun økonomisk. Vores behandlere møder imidlertid alle med samme omsorg, faglighed og værdighed.