Klinikassistentuddannelsen banede vejen for Frederikke

Min karrieredrøm gik i opfyldelse

Ganske vist begyndte Frederikke at arbejde allerede som 12 år – først som børnepasser, siden som hundelufter, blomstersælger og butiksassistent i Magasin. Men det stod nok ikke skrevet i kortene, at hun i en alder af 28 år skulle stå som Head of Patient Services for Danmarks største tandlægekæde. At karrierevejen skulle komme til at handle om at forene sansen for det administrative med omsorgen for andre mennesker, er imidlertid lige efter bogen.

– Jeg har altid vidst, at jeg ville gå den administrative vej, men også, at mit arbejdsliv gerne skulle indeholde relationer til andre mennesker. Derudover ville jeg gerne være med til at sikre et godt arbejdsmiljø for andre, så da en stilling som ansvarlig for et kommende patientservicecenter i tandlægen.dk bød sig til, tænkte jeg, at det da lige var noget for mig. Hos tandlægen.dk kunne jeg byde ind med faglighed som klinikassistent af baggrund, samtidig med at jeg ville kunne udvikle mine lederevner, siger Frederikke Christina Vimtrup, Head of Patient Services på tandlægen.dks hovedkontor, hvor mere end 44 klinikker supporteres.

Efter at uddannelsen som klinikassistent i 2022 var i hus for Frederikke, fik hun – en uge efter – job hos en tandlæge på Frederiksberg. Her blev hun bekræftet i, at det var kombinationen mellem det sundhedsfaglige og det administrative, der gjorde det sjovt at gå på arbejde for hende. Hun fandt også ud af, at man som klinikassistent får det sjoveste job og den bedste hverdag ved selv at tage initiativ til at få mere ansvar eller til at arbejde med noget, man brænder for.

Frederikkes råd til klinikassistenter

– Mit råd til andre klinikassistenter er derfor, at de skal byde sig til og fx foreslå at få ansvaret for indkøb af varer, røntgenapparatet eller noget helt tredje, de nu lige brænder for, siger Frederikke, som oplevede en større arbejdsglæde, efter at hun i sit gamle job fik ansvaret for at ringe rundt til dropout-patienter.

– For nogle vil det også være en mulighed at kunne blive kirurgisk assistent.

Hvorfor er det fedt at være klinikassistent hos tandlægen.dk?

– Helt klart fordi der hos tandlægen.dk er mange forskellige specialer, et stort kollegialt netværk og et solidt fokus på faglighed. Fx mødes vi en gang om året til Fælles Fagdag, hvor man der kan komme på lige det efteruddannelseskursus, man nu end har lyst til, samtidig med at man kan sparre med kolleger fra egen klinik og andre klinikker. De fleste af kædens klinikker har en bred vifte af behandlingstyper, man kan få lov til at assistere ved. Og så har de det nyeste og mest opdaterede udstyr. Endelig er der mulighed for intern rokade, hvis man enten ikke trives på sin klinik, eller bare godt kunne tænke sig at arbejde et andet sted uden at skulle starte helt forfra med at være jobsøgende.

Hvad vil du sige til de klinikassistentkolleger, der føler, de ikke har nået deres fulde potentiale?

– Det gælder om at vise, at man vil noget med sit job, og at man sætter sig ind i klinikkens drift. Vis, at du er klar til at tage ansvar – så vil du også ret sikkert  ansvar. Og hvis ikke så vil jeg klart anbefale mine KA-kolleger rundt om i landet om at søge ind til os i Danmarks største tandlægekæde – her er der højt til loftet og plads til alle, som vil noget med deres arbejdsliv, og som brænder for at gøre en forskel.

Frederikkes råd til klinikcheferne

– Giv klinikassistenterne mere ansvar – de giver big time det hele tilbage til klinikken.

Opgaver som Head of Patient Services

● vejledning af klinikker om patientindkald og -dropout
● dialog med og håndtering af DentalSuite
● projektmedarbejder på projektet Patientrejsen
● oplæg på SKT’s fagdag
● opkald til ”sovende” patienter
● medarbejderledelse