"Jeg havde i lokalavisen set at Forum Tandlæge & Implantatcenter afholdt informationsmøde omkring tandimplantater. Dette meldte jeg mig til, da jeg var klar over at jeg havde en større behandling i vente. Det var nemlig sådan at jeg i mine unge dage havde været ude for en ulykke, som gjorde at nogle af mine tænder skulle erstattes af en bro. Min ellers faste tandlæge havde dog advaret mig, at på et tidspunkt skulle denne bro nok erstattes med en anden løsning.

Heldet ville dog at den holdt i mange mange år, alt imens tandimplantater rigtig blev “opfundet”. Efter informationsmødet hos Tandlæge Peter Gade, fik jeg en tid til en gratis forundersøgelse. Peter forklarede om mine muligheder og gav mig et fast tilbud. Jeg sagde ja til behandlingen, med den forventning at det blev som han sagde. Men alt er ikke altid problemfrit, og selvfølgelig skulle der også være noget der drillede på mig.

Men det samarbejde Peter Gade har med tandtekniker Lars fra tandlaboratoriet er helt i top, de har altid stået på stikker for at hjælpe mig, det er bare i orden og virkelig god service. Det er service jeg vægter meget højt, for intet er stærkere end det svageste led. Jeg kan varmt anbefale klinikken og det søde personale, hvor servicen er i top."

- Jan Stolberg Nielsen

jan