"Jeg har altid gået regelmæssigt til tandlæge, men henvendte mig hos Forum Tandlæge & implantatcenter for ca. 7 år siden da jeg havde mistet flere tænder pga. parodontose og var på vej til at miste de sidste samt havde løse delproteser der ikke sad godt. Jeg fik tid til en konsultation hos Peter Gade, hvor jeg blev grundigt informeret og vejledt både mht behandlingen samt omkostningerne, og Peter forklarede mig også at det ville være klogt af mig at skifte gruppe indenfor sygeforsikringen ”Danmark”

Jeg fik lavet en fast løsning med 7 implantater fordelt i både over- og underkæben med nye proteser der sidder rigtig godt fast. Det hele har været smertefrit og jeg må sige at selvom det var en lidt stor udskrivning, har det været alle pengene værd da det er en stor glæde og fornøjelse i min hverdag at kunne tygge godt igen, og så har jeg tilmed fået et pænt smil.

Personalet er også altid meget venlige, man føler sig rigtig godt tilpas hos Forum Tandlæge & Implantatcenter og jeg vil til enhver tid anbefale klinikken."

- Inger Jensen

inger