Henvisning til tandlægen.dk Roskilde
tandlægen.dk Roskilde modtager henvisning af patienter for endodontiske behandlinger.
Behandlingerne varetages af tandlæge Kasper Holm-Busk som gennem flere år har været ansat på Tandlægeskolen København, herunder været tilknyttet Specialkinikken i endodonti. Alle behandlinger udføres under operationsmikroskop (Zeiss, OPMI Pico) for at lokalisere rodkanalerne og for at sikre det optimale overblik. Dette betyder at selv svært oblitererede tænder i de fleste tilfælde kan mekanisk bearbejdes, skylles med natriumhypochlorit, EDTA-C og Iod, og til sidst rodfyldes med Guttapercha. Der afsluttes med komposit fyldning for at opnå sufficient koronal forsegling.
tandlægen.dk Roskilde modtager henvisning til pa-kir, kirurgisk behandling af periimplantitis, parodontal plastikkirurgi (gingiva transplant), implantat-indsættelse, knogleopbygning og sinusløft.
Tandlæge Maziar Talaeipour står for ovenstående behandlinger. Han har mange års erfaring og efteruddannelse i nævnte område. Vi bruger et af de bedste og mest anerkendte implantatsystemer, Straumann fra Schiewz. Til planlægning af komplicerede implantatbehandlinger og sinusløft bruger vi 3D-skanning (CBCT). Til pa-kir bruger vi veldokumenterede teknikker og materialer bl.a. Emdogain.
tandlægen.dk Roskilde modtager henvisning til røntgenoptagelser (Panorama, CBCT skanning)
Tandlæge sahar Talebi med 3 årig master i oral maxillofacial radiologi står for optagelse og beskrivelse af 2D og 3D skanninger. Her på klinikken er vi udstyret med “Planmeca ultra low dose” som gør det muligt at tage 3D skanning med lav dose som kan være endnu mindre end panorama. Afhængig af feltet og om det er lav dose protokol eller høj opløsning-protokol varierer effektiv dose mellem 4 til 22 eller 10 til 36 mikro Sv.
Når du har sendt henvisningen, vil du modtage en kvittering, som bliver sendt til den e-mail adresse, du opgiver i henvisningen.