Kom din tandlægeskræk til livs i København

Tandlægeskræk (odontofobi) og narkose
Tandlægeskræk, også kaldet odontofobi, er et problem for en meget stor del af befolkningen. Det er samtidig den hyppigste årsag til at undlade de regelmæssige tandeftersyn. Desværre fører manglende eftersyn ofte til, at der er stort behandlingsbehov, når du endelig tager mod til dig og får bestilt en tid.

Fortæl os om din tandlægeskræk
Vi er på tandklinikken meget bevidste om, at du har måttet overvinde dig selv for at bestille en tid. Det er os derfor magtpåliggende at modtage dig på bedst mulig vis. Forudsætningen er dog, at vi kender til din tandlægeskræk. Derfor skal du huske at fortælle det, når du bestiller  tid til konsultation.

Første tandeftersyn på vores klinik i København
Første besøg på klinikken vil som regel udelukkende bestå i en undersøgelse med digitale røntgenoptagelser. Ud fra undersøgelsens resultat vil vi sammen med dig lægge en behandlingsplan, drøfte fremgangsmåde og aftale pris – og først herefter vil  vi gå i gang med den egentlige behandling.

Smertefri tandbehandling
Tandlægeskræk findes i mange grader, og derfor er der stor forskel på hvilken fremgangsmåde, der er mest hensigtsmæssig. Vi kan derfor tilbyde en række forskellige virkemidler til at sikre, at din behandling bliver så smertefri og ubehagelig som mulig.

Bedøvelse ved tandeftersyn – narkose
Alle patienter bliver forsigtigt, men effektivt bedøvet. Er det ikke tilstrækkeligt, kan vi tilbyde følgende, der kan gøre tandbehandlingen smertefri:

• Forskellige typer angstdæmpende medicin
• Fuld narkose

Du kan derfor vælge, hvilken tilstand du ønsker at befinde dig i – fra lysvågen over døsig til sovende eller helt væk. Disse valgmuligheder afklarer vi med dig under de indledende samtaler.