Klinikassistentuddannelsen banede vejen for Frederikke
Min karrieredrøm gik i opfyldelse
Ganske vist begyndte Frederikke at arbejde allerede som 12 år – først som børnepasser, siden som hundelufter, blomstersælger og butiksassistent i Magasin. Men det stod nok ikke skrevet i kortene, at hun i en alder af 28 år skulle stå som Head of Patient Services for Danmarks største tandlægekæde. At karrierevejen skulle komme til at handle om at forene sansen for det administrative med omsorgen for andre mennesker, er imidlertid lige efter bogen.
Opgaver som Head of Patient Services
● vejledning af klinikker om patientindkald og -dropout
● dialog med og håndtering af DentalSuite
● projektmedarbejder på projektet Patientrejsen
● oplæg på SKT’s fagdag
● opkald til ”sovende” patienter
● medarbejderledelse
Hvorfor er det fedt at være klinikassistent hos tandlægen.dk?
– Helt klart fordi der hos tandlægen.dk er mange forskellige specialer, et stort kollegialt netværk og et solidt fokus på faglighed. Fx mødes vi en gang om året til Fælles Fagdag, hvor man der kan komme på lige det efteruddannelseskursus, man nu end har lyst til, samtidig med at man kan sparre med kolleger fra egen klinik og andre klinikker. De fleste af kædens klinikker har en bred vifte af behandlingstyper, man kan få lov til at assistere ved. Og så har de det nyeste og mest opdaterede udstyr. Endelig er der mulighed for intern rokade, hvis man enten ikke trives på sin klinik, eller bare godt kunne tænke sig at arbejde et andet sted uden at skulle starte helt forfra med at være jobsøgende.
Har du et råd til de klinikassistenter, der føler, de ikke har nået deres fulde potentiale?
– Det gælder om at vise, at man vil noget med sit job, og at man sætter sig ind i klinikkens drift. Vis, at du er klar til at tage ansvar – så vil du også ret sikkert få ansvar. Og hvis ikke så vil jeg klart anbefale mine KA-kolleger rundt om i landet om at søge ind til os i Danmarks største tandlægekæde – her er der højt til loftet og plads til alle, som vil noget med deres arbejdsliv, og som brænder for at gøre en forskel.
Frederikkes råd til klinikcheferne
– Giv klinikassistenterne mere ansvar – de giver big time det hele tilbage til klinikken.