Praktisk info Herlev

Velkommen til tandlægen.dk Herlev.
Her vil du finde nogle generelle informationer om klinikken, men har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

tandlægen.dk Herlev
Telefon: 70 400 269

Sprog
Vi taler dansk og engelsk på klinikken.

Adresse
Stationsalléen 42, st. 2730 Herlev

Parkering ved klinikken
Der er mulighed for at parkere gratis både foran og bagved bygningen. Ved parkering i gården eller bag huset er det nødvendigt med  p-kort. Du kan få p-kort udleveret på klinikken. Kortet skal placeres i foruden.

Alternativ parkering i 2023
Hofor skal lægge ny belægning på parkeringspladsen. Det betyder færre parkeringspladser resten af året.
Det vil dog være muligt at benytte de andre parkeringspladser, der hører til Kagsgården. Du kan læse mere om parkeringsforholdene her.

Offentlig transport til klinikken
Da tandlægen.dk Herlev ligger lige ved Herlev Station, går der både
S-tog og busser lige til døren.

Handicapvenlig klinik
Klinikken er beliggende i stueplan og er handicapvenlig.

Vi har haft besøg af Arbejdstilsynet og har fået en fin grøn smiley!

Velkommen til Herlev

Vi glæder os meget til at se dig

Betalingspolitik og betalingsmuligheder
Hos tandlægen.dk Herlev tager vi imod kontant betaling eller kort. Du kan bruge Dankort, Visa og Mastercard på klinikken.
Er du medlem af sygesikringen Danmark, snak med personale om evt. fordele.
Ved større behandlinger skal du betale halvdelen af beløbet ved behandlingsstart.
Ved nye eller akutte behandlinger skal du betale 500,- kroner aconto.

Ved afbud, sene afbud eller udeblivelser
Du skal melde afbud to dage før, inden kl. 12.00, ellers ser vi os nødsaget til at sende en faktura jf. sygesikringsoverenskomsten.
Hvis du udebliver fra den aftalte tid, vil vi fakturere dig, og hvis det sker gentagne gange, ser vi os desværre nødsaget til at afslutte samarbejdet.
Du skal melde afbud på telefon 70 400 269

Forsinkelser og ventetid
Det kan af og til være svært at forudsige tidsforbruget på enkelte behandlinger, men vi bestræber os altid på at overholde tiden. Nogle gange er det dog nødvendigt at bruge længere tid for at kunne opretholde en ordentlig kvalitet af vores behandlinger.

Skulle vi mod forventning blive forsinket, beklager vi, og vi beder dig om at henvende dig i receptionen – hvis det giver dig problemer, så vil vi forsøge at hjælpe dig bedst muligt – vi byder på kaffe eller vand, mens du venter

 

rste besøg
Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg i tandlægestolen hos tandlægen.dk Herlev. Første gang du besøger vores klinik, vil vi derfor gerne lære dig at kende og oprette en journal, som vi kan bruge fremadrettet. Regn med, at første besøg vil vare mellem 20 og 40 minutter og vil bestå af en grundig undersøgelse samt eventuelt en gennemgang af behandlingsplan.

Journal
Sammen gennemgår vi et spørgeskema for at lære dig bedre at kende. Vi spørger ind til dig, dine tænder og dit helbred, så tager du medicin, så tag meget gerne din medicinliste med.
Vi kan rekvirere din gamle tandlægejournal, hvis vi blot får navnet på din gamle tandlæge.

Husk det gule sygesikringskort
Husk at medbringe dit gule sygesikringskort, da det giver dig ret til tilskud til en række af de mest almindelige tandlægebehandlinger.

Finansiering
Skal du igennem en større tandbehandling, tilbyder vi en overskuelig delbetalingsordning gennem Resurs Bank.

Venteværelset
Hos tandlægen.dk tager altid godt imod vores patienter, fra det øjeblik de træder ind af døren. Vi har et hyggeligt, moderne og indbydende venteværelse med tv, de nyeste blade og magasiner. Der er mulighed for at få en kop kaffe, te eller vand, hvis du kommer tidligt, eller vi skulle være forsinket. Desuden er der mulighed for at få en engangstandbørste, hvis du ønsker at børste tænderne inden dit tandlægebesøg.

Akut

“Når noget gør ondt, så kontakt os med det samme”

Akut behov

Har du brug for akut og hurtig hjælp, så henvend dig på klinikken i vores åbningstid eller kontakt os på telefon: 70 400 269

Hvis der sker noget med dine tænder i din ferie, som ikke er forbundet med akut smerte – så ring til klinikken og få et godt råd.

Uden for klinikkens åbningstid
Uden for klinikkens åbningstider henviser vi til Tandlægevagten.

Tandlægevagten

København
Oslo Plads 14
2100 København Ø
Telefon: 29 60 01 11

Nordsjælland, Hillerød
Carlsbergvej 13
3400 Hillerød
Telefon: 29 60 01 11

Slagelse
Æblehaven 2
4200 Slagelse
Telefon: 70 25 00 41

Link til tandlægevagtens hjemmeside