Blogindlæg

Vi sprænger boblen på 5 tyggegummi-myter

De fleste af os har en pakke tyggegummi i tasken, i bilen eller i skrivebordsskuffen, men hvor meget ved vi egentlig om det, vi propper i munden flere gange om dagen? Der cirkulerer en række myter om tyggegummi - lige fra skræmmehistorier i skolegården til påstande om, hvad det egentlig er lavet af. I dette blogindlæg går vi bag om fem af de mest udbredte myter, med fokus på hvad tyggegummi faktisk gør ved dine tænder og din mund.

5 myter om tyggegummi
Lokal tandlæge

Din lokale tandlæge

Landsdækkende kæde - lokalt forankret

alle tandbehandlinger

Alle tandbehandlinger hos en kæde

Også de komplicerede operationer

tandsundhed

Vores hjerte banker for din tandsundhed

Hos os er kvalitet og tryghed i fokus

Tyggegummi

1. Det tager 7 år at fordøje tyggegummi, hvis du sluger det

Dette er ikke rigtigt. Kroppen kan ikke kan nedbryde selve gummibasen i tyggegummi - på samme måde som vi heller ikke kan fordøje fx skallen på majskerner. Men det betyder ikke, at det bliver liggende i maven i årevis. 

Det ufordøjelige materiale passerer i stedet gennem mave-tarm-kanalen sammen med resten af det, du har spist, og forlader kroppen igen helt naturligt. Der skal en medicinsk tilstand til, for at noget man sluger, kan blive i kroppen i så lang tid som syv år.

2. Tyggegummi er lavet af harmløst naturgummi

Overraskende nok er dette som udgangspunkt forkert. Langt størstedelen af det tyggegummi, du finder på hylderne i supermarkedet, er ikke lavet af naturgummi, men af en syntetisk "gummibase" bestående af oliebaserede plastikpolymerer og syntetiske gummityper. Det drejer sig blandt andet om polyethylen (udbredt plasttype, som bruges til bæreposer og flasker), polyvinylacetat (kendt fra almindelig trælim) og styren-butadien (samme type gummi, som anvendes til at fremstille bildæk).*

Producenterne er sjældent specifikke om den præcise sammensætning og nøjes typisk med at skrive "gummibase" på varedeklarationen, så det kan være svært som forbruger at gennemskue, hvad man egentlig tygger på. 

Vil du undgå at tygge på plastik, findes der heldigvis gode alternativer. Det danske mærke True Gum er lavet uden plastikpolymerer. Deres gummibase kommer i stedet fra saften af vildtvoksende gummitræer, og produktet er både 100% plantebaseret og certificeret vegansk.

gummitræ, naturligt gummi i tyggegummi
Myte - Tyggegummi kan erstatte tandbørstning

3. Tyggegummi kan erstatte tandbørstning

Dette er forkert. Når du tygger sukkerfrit tyggegummi, øges spytproduktionen i munden, og det ekstra spyt hjælper med at neutralisere syre og skylle løse madrester væk fra tændernes tyggeflader. Det gør sukkerfrit tyggegummi til et fint supplement mellem måltiderne - særligt hvis du oplever mundtørhed. 

Men tyggegummi kan ikke fjerne bakterierne på tænder og langs tandkødet, som kan give huller og paradentose. Der skal både noget mekanisk som en tandbørste og tandtråd samt lidt kemi fra tandpastaen til. Derfor kan tyggegummi aldrig erstatte tandbørstning med fluortandpasta morgen og aften samt daglig brug af tandtråd og mellemrumsbørster. 

4. Tyggegummi gør tænderne hvidere

Dette er forkert. Tyggegummi kan ikke lysne selve tandemaljen. Farvestoffer fra eksempelvis kaffe, te og rødvin sætter sig i emaljen over tid, og det kræver en kemisk blegning hos tandlægen at nedkæmpe den type misfarvning. 

Myte - tyggegummi gør tænderne hvidere
Tyggegummi kan slide på kæben

5. Tyggegummi kan slide på kæben

Det passer, men det kræver, at du tygger tyggegummi i flere timer dagligt. Herved kan den konstante belastning på tyggemusklerne og kæbeleddet give ømhed og i nogle tilfælde bidrage til slid på kæben over tid. Det kræver dog et meget stort og vedvarende forbrug, før det bliver et reelt problem. Et par stykker tyggegummi i løbet af dagen giver de fleste ingen gener og det kan også være gavnligt for at styrke musklerne.

Tyggegummi er som regel ikke farligt at sluge ved et uheld, er ikke en erstatning for tandbørstning eller en genvej til hvidere tænder - men vælger du et sukker- og plastikfrit tyggegummi, kan det være et godt supplement til din daglige mundhygiejne og holde kæbemusklerne i god form. Når du skal vælge et tyggegummi, kan det være værd at kigge på, hvad tyggegummiet rent faktisk er lavet af – det er både til gavn for dig og miljøet.

5 ting du kan kigge efter i dit tyggegummi

Ingredienser, der kan være gode at kigge efter i dit tyggegummi

Sukkerfrie alternativer (Xylitol):
Undgå tyggegummi med raffineret sukker, eksempelvis saccharose eller glukosesirup, da bakterierne i munden lever af sukkeret, hvilket øger risikoen for huller i tænderne (caries) og syreskader på tandemaljen. Kig derimod efter sødemidler, herunder xylitol. Xylitol menes at stimulere spytproduktion og hæmme bakterien Streptococcus mutans, der forårsager huller i tænderne. Den videnskabelige evidens er dog blandet – nyere forskning peger ikke entydigt på en direkte sammenhæng med færre huller.** Det er dog stadig et åbenlyst bedre valg end sukker, som med sikkerhed skader tænderne.

Naturlig gummibase:
Almindeligt tyggegummi er ofte lavet af en syntetisk, plastbaseret gummibase. Hvis du ønsker et plastikfrit alternativ, kan du kigge efter en naturlig base, eksempelvis chicle fra Sapodilla-træet. Det er både skånsomt og bionedbrydeligt. 

Naturlige aromaer:
Undgå kunstige aromaer og kig efter ”naturlig aroma” eller konkrete ingredienser som pebermynteolie, spirulina og naturligt mentol. Hvis der blot står ”aroma”, kan det indikere, at der bruges syntetisk fremstillede smagsstoffer. 

Kort ingrediensliste uden unødvendige tilsætningsstoffer:
Tommelfingerreglen bør altid være, jo færre E-numre (farvestoffer, konserveringsmidler som BHT, kunstige emulgatorer, mv.), des bedre. 

Fluorid:
Som en ekstra god ting, kan man kigge efter en tyggegummi med fluorid - dette vil være særlig godt, hvis du har aktiv caries.***
Læs mere om huller i tænderne her.

Er det ved at være noget tid siden dit sidste tandeftersyn?
Find din nærmeste klinik og book en tid her.

Forfatter

Dette blogindlæg er skrevet i samarbejde med og af:

Morten Bay Grauballe

Morten Bay Grauballe

Tandlæge
Yasmin Khabbaz Bomann

Yasmin Khabbaz Bomann

Kommunikationsmedarbejder

Læs vores andre blogindlæg

Artiklen blev publiceret 28. august 2026 og senest opdateret 28. august 2026.