Klinik for Endo-henvisning i Allerød

Som henvisningsklinik har vi modtaget henvisninger i ortograd endodonti
- rodbehandlinger siden 2010

Vores mål er udelukkende at beskæftige os med rodbehandlinger.

Hvorfor er jeg henvist til specialist

Visse rodbehandlinger kan være meget svære. Som specialist har vi indrettet vores praksis til at lave denne type behandlinger og har derfor også det rette specialudstyr. Som specialist laver vi primært én type behandlinger og derved opnås stor erfaring indenfor netop dette specielle felt.

Hvorfor skal en tand rodbehandles

Den hyppigste grund til at tanden skal rodbehandles, skyldes at bakterier fra et hul i tanden trænger ind til nerven.
Tænder med følsomme tandhalse og revner kan i nogen tilfælde give så store gener og smerter, at symptomerne kun kan afhjælpes ved at rodbehandle tanden.
I tænder med en krone, kan det også blive nødvendigt at rodbehandle. Dette skyldes enten at tanden tidligere har haft en stor fyldning eller at det har været nødvendigt at beslibe tanden meget tæt på det hulrum i kronen hvori nerven ligger.

Symptomer

Tandpine og symptomer kunne variere meget fra person til person.
Nogle patienter føler en meget lokaliseret smerte, mens andre føler smerte i nabotænder, kæbe, øre, hovedpine eller modsatte kæbeside.

Det kan undertiden være vanskeligt at finde den symptomgivende tand, da der ved en rodspidsbetændelse oftest ingen eller kun ringe smerter er.

Tanden kan være mere eller mindre øm ved tygning, hvor imod nervebetændelse giver typisk smerter ved kulde og varme. Nervebetændelsen er ikke synlig på røntgen, mens en rodspidsbetændelse ofte kan ses på et røntgenbillede.

En ubehandlet rodspidsbetændelsen kan udvikle sig til en tandbyld og medføre både feber og smerter. Symptomerne kan dæmpes med penicillin, men der kræves en rodbehandling for at fjerne betændelsen.

Efter rodbehandlingen

Lette forbigående smerter efter en rodbehandling er helt normalt. I nogen tilfælde kan det afhjælpe med en let smertestillende pille, men som udgangspunkt er der dog ikke de store gener efterfølgende.

Kontakt os hvis du har spørgsmål eller oplever smerter der vare over 3 dage.

Krone på en rodbehandlet tand

Man kan ubevidst komme til at overbelaste en rodbehandlet tand, da den ikke reagerer på samme måde over for tryk, som en tand der ikke er rodbehandlet. Det kan medføre at tanden flækker.

Tandlægen vurderer om tanden er svækket og en krone er nødvendig for at forebygge skade.

Alle patienter indkaldes rutinemæssigt til kontrol af rodbehandlingen efter 1 år.

Konsultation og kontakt

En præcis pris kan kun gives i forbindelse med en konsultation.
Kontakt klinikken på telefon 48 17 27 16
eller send os en mail på: tandlaegerne-alleroed@tandlaegen.dk

Find mere information på vores klinikhenvisningsside

Cookie- og privatlivspolitik

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på tandlægen.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at benytte tandlægen.dk accepterer du vores brug af cookies.