Kroner og broer

tandlægen.dk Odense Magnoliavej

En tandkrone er en støbt restaurering af den gamle tand, som omslutter tanden som én.

Man bygger kronen op på den eksisterende tand og rod. Tanden behøver ikke at blive rodbehandlet, medmindre der er alvorlige smerter eller betændelse i tandens nerve. En krone anbefales for at redde og bevare tanden, hvis der er knækket et meget stort stykke af den, eller hvis tanden er blevet skrøbelig eksempelvis på grund af en rodbehandling eller har en større sølv eller plastfyldning.

Når man sætter en krone på en tand, tilslibes tanden og erstatter det bortslebne med et kunstigt materiale. Dette materiale kan dække hele tanden (fuldkrone) eller dele af tanden (onlay eller indlæg).

En bro forstås i princippet som flere kroner, der sættes sammen på række. Dette er enten for at støtte og forstærke hinanden eller for at erstatte en tand, som man har mistet.

Kroner og broer kan fremstilles efter forskellige principper. De fleste vil i dag have en tandfarvet krone, som enten kan være en metal-keramisk krone med en kerne af metal eller en helkeramisk krone.

Sidstnævnte kan fremstilles med traditionel aftrykstagning, eller ved moderne digital CAD/CAM-teknik.

Flere års erfaring

Hos tandlægen.dk har vi flere års erfaring i at lave digitale krone- og brobehandlinger. Den eller de beslebne tænder bliver scannet med et lille kamera, der føres hen over tænderne, så tandlægen får lavet et tredimensionelt billede, som det lokale tandteknikeren kan arbejde videre med. Nogle klinikker har eget laboratorium, mens andre må sende billederne til andre laboratorium.

Via et CAD/CAM-system designes kronen eller broen digitalt og fræses ud af en præfabrikeret porcelænsklods. Herefter brændes farve og glans ind i porcelænet. De klinikker i tandlægen.dk, der selv kan fremstille kronen, kan tilbyde at patienten kan få sin krone med det samme og derfor ikke skal have midlertidig krone og komme igen en uge eller to senere. Det kalder vi ‘one-day-dentistry’.

Fordele ved den digitale teknik:

  • Ingen aftryk med aftryksske
  • Kun ét besøg på klinikken
  • Ingen midlertidig krone
  • Skånsom beslibning af tænderne
  • Flot naturtro porcelæn

Fakta om kroner og broer

Tidligere var kronematerialet ofte guld eller en form for guldlegering, og man har historisk set fundet guldkroner, der er blevet fremstillet mere end 1000 år før vores tidsregning i Etrurien, Italien. Senere har man forfinet materialerne og lavet kombinationer af guldlegeringer og porcelæn, de såkaldte metal-keramik-kroner, for i dag oftest at arbejde med rene porcelænsmaterialer såsom Zirkonia eller Lithium-disilicat (e-max)

Vi er eksperter i at lave digitale krone- og brobehandlinger.

Kontakt din lokale tandlæge i tandlægen.dk for at få mere information