Tandfyldninger

tandlægen.dk Odense Magnoliavej

Tandfyldning

Tandfyldning er måden at behandle huller i tænderne. En tandfyldning kan normalt foretages samme dag, hvis man vælger plastfyldninger. Vælges porcelænsfyldninger er to behandlinger normalt nødvendige. Begge materialer er meget stærke og holdbare og kan desuden tilpasses i farven, så de matcher dine naturlige tænder. Der er også forskelle mellem materialerne, og derfor vil din tandlæge kunne vejlede dig i rette valg.
Mange af os går stadig rundt med gamle sølvamalgamfyldninger. Der kan også være kosmetiske grunde til at udskifte de metalfarvede plomber med fyldninger, der virker mere naturtro i farven. Det er sjældent, men nogle mennesker kan desuden blive allergiske over for metallerne i sølvamalgamplomberne.
Hos tandlægen.dk er du altid i gode hænder. Her får du god vejledning og behandling i trygge rammer.

Find din lokale tandlægen.dk her

Hvornår skal man have en tandfyldning?

Tandfyldning (eller tandplomber) er en behandling mod huller i tænderne.
Symptomer på huller i tænderne:

· Smerte eller tandpine
· Dårlig ånde
· Knækkede tænder
· Misfarvning

Det er ikke altid, at man oplever smerte med huller i tænderne. Smerte opleves dog ofte i forbindelse med, at man spiser eller drikker noget sødt eller syrligt – eller meget varmt eller koldt.
Et hul i en tand kan nogle gange ses med det blotte øje. Det kan vise sig som en mørk plet eller hvide misfarvninger på tanden.

Hvordan foregår en tandfyldning?

En behandling med tandfyldning foregår normalt hurtigt og kan klares samme dag, hvis man vælger plastfyldninger. Vælger man porcelænsfyldninger, skal man ofte vende tilbage til en ekstra behandling. Lokalbedøvelse gør, at behandlingen med tandfyldninger er så smertefri som muligt.

Sådan gør tandlægen:

  • Du får lokalbedøvelse
  • Bakterieangrebet fjernes med et tandlægebor eller laserlys.
  • Hullet i tanden fyldes med plast eller porcelæn, og materialet hærdes
  • Fyldningen poleres, så du kan bide sammen uden modstand.

Plast eller porcelæn – hvilken tandfyldning er bedst?

Tandlæger i Danmark bruger ikke længere sølvamalgamfyldninger. Der anvendes enten plast eller porcelæn. Begge materialer er stærke og holdbare. Desuden kan tandfyldninger i disse materialer tilpasses i farven, så de matcher dine øvrige tænder.
Derudover har begge materialer nogle fordele hver især, og valget af materiale til en tandfyldning vil derfor indebære en afvejning. Din tandlæge vil kunne vurdere, hvilket materiale der vil være bedst egnet i din konkrete situation.

Fordele ved plastfyldninger:

  • Plast kan bruges til mange andre behandlinger end tandfyldning. Eksempelvis til at reparere revner eller erstatte en flig, der er slået af. Dermed vil en tandfyldning af plast ofte passe i farven til øvrige tandbehandlinger.
  • Der skal fjernes mindre tandemalje, hvis man vælger en fyldning af plast frem for porcelæn.
  • En plastfyldning kan normalt foretages samme dag hos tandlægen, hvorimod porcelænsfyldninger kan kræve flere besøg.

Fordele ved porcelænsfyldninger:

  • Porcelænsfyldninger (eller fuldkeramiske fyldninger) har stor holdbarhed – typisk 10-15 år i modsætning til plastfyldninger, der holder ca. 8-10 år. Selvom plast som materiale har stor bindeevne til den naturlige tand, så holder en porcelænsfyldning som oftest længere og har næsten samme brudstyrke (90%) som en naturlig tand.
  • Stor modstandsdygtighed over for misfarvning, hvilket er en fordel, hvis man indtager meget kaffe eller rødvin – eller er ryger.

Hvornår skal en plast- eller porcelænsfyldning udskiftes?

En plast- eller porcelænsfyldning kan holde i mange år. De er væsentligt stærkere og mere holdbare end de gamle sølvamalgamplomber. Men på et eller andet tidspunkt bliver enten tanden eller tandfyldningen så slidt, at fyldningen skal udskiftes.

Grunde til udskiftning af en tandfyldning:

  • – Hvis tanden er slidt eller revnet, kan en udskiftning af tandfyldningen både udbedre skaden og forebygge yderligere skade.
  • – At tanden skal have endnu en fyldning grundet nye huller.
  • – Misfarvning. Plastfyldninger kan være lidt mere modtagelige over for misfarvning end porcelænsfyldninger.
  • – Tanden kan have flyttet sig en anelse fra sin oprindelige position – eller du kan have ændret måden, du tygger på. Det kan resultere i, at der opstår et mellemrum mellem tænderne.
  • – Derved skal tanden måske tilpasses lidt, hvilket kan være anledning til udskiftning af en fyldning

Hvornår skal en fyldning af sølvamalgam udskiftes?

Tandfyldninger bør udskiftes, når tandfyldningen eller tanden bliver meget slidt. Det gælder uanset, om dine tandfyldninger er af plast, porcelæn eller sølvamalgam.

Har du fyldninger af sølvamalgam, kan der også være andre grunde til, at de bør udskiftes:

  • Korrodering
    Sølvamalgam korroderer (eller ”ruster”) med tiden. Korrosionslaget, som opbygges på overfladen, gør tandfyldningen lidt større i omfang, hvilket kan føre til, at tanden slår revner eller flækker. I værste fald skal tanden fjernes ved en tandudtrækning.
  • Allergiske reaktioner
    Det er sjældent, at patienter oplever allergiske reaktioner på metallerne i sølvamalgamfyldninger. Hvis det sker, vil man opleve udslæt og hævelse. I dette tilfælde bør sølvamalgamfyldningerne udskiftes med porcelæns- eller plastfyldninger.
  • Kosmetiske grunde
    Tandfyldninger foretages i dag enten med plast eller porcelæn, der i farve er afstemt med de omgivende tænder. Dermed bliver de gamle sølvamalgamfyldninger mere synlige, og derfor vælger mange at få dem udskiftet af rent æstetiske grund.

Udskiftning af sølvamalgamfyldninger hos en holistisk tandlæge

Nogle af vores klinikker tilbyder holistisk udskiftning af sølvamalgamfyldninger, hvor der tages særligt hensyn til evt. allergiske reaktioner på metallerne i fyldningerne, når de udskiftes. Dette kaldes holistisk tandbehandling.
Den holistiske tandlæge vil følge en bestemt fremgangsmåde, når amalgamfyldningerne udskiftes: Måling af strømmen fra sølvfyldningerne. Denne måling bruges bl.a til at afgøre, i hvilken rækkefølge fyldningerne skal fjernes.

  • Test af hvilke materialer den aktuelle patient kan tåle at få i munden.
  • Vejledning i forholdsregler i forbindelse med udskiftningen, eksempelvis om kosttilskud
  • Maksimal beskyttelse, når de skadelige amalgamfyldninger fjernes. Dette gøres ved at bruge kofferdam (en gummimembran, der beskytter munden, når der arbejdes på en tand.) eller et clean-up sug, når amalgam fjernes.
  • Brug af iltmaske til patienten under fjernelsen. Luftrenser med et godt sug.
  • Behandlingen startes oftest med en test af fyldninger og forligelighed med materialer. Derudfra lægges så en behandlingsplan, og der laves et prisoverslag.

Der udleveres papirer på testene og vejledningerne, så patienterne kan sidde hjemme og læse det i ro og fred, og gemme dem til senere brug.

Læs om holistisk tandpleje her

Jeg har blottede tandhalse – hjælper en plastfyldning?


Der kan være mange grunde til, at man har vigende tandkød – det man kalder blottede tandhalse. Pludselig ser tænderne lange ud, og tandkødet bliver mindre. Det kan skyldes hård tandbørstning, stress eller parodontose. Tandhalse øges også naturligt med alderen.

Uanset årsagen vil dine tænder blive bedre beskyttet mod huller, hvis tandhalsene beklædes med enten plast eller porcelæn. Dette er også en form for tandfyldning.
Har du blottede tandhalse, findes også flere andre mulige behandlinger.

Gør det ondt at få en tandfyldning?

Selve tandfyldnignen foretages under lokalbedøvelse så smertefrit som muligt.
Efter behandlingen kan tanden være lidt øm, men det forsvinder som regel efter kort tid. Nogle oplever også, at tanden er mere følsom overfor kulde og varme.

Er du nervøs ved at skulle til tandlægen? Læs vores gode råd og vejledning om tandlægeskræk her.

Hvad koster en tandfyldning?

Prisen og det offentlige tilskud på en lang række behandlinger, herunder tandfyldninger, er fastlagt mellem Danske Regioner og Tandlægeforeningen. Det betyder, at prisen er ens uanset, hvilken tandlægeklinik du bliver undersøgt og behandlet på. Vi samarbejder også med Sygeforsikringen Danmark, der giver tilskud på tandfyldninger afhængig af din personlige dækningsgrad.

Har du brug for en betalingsordning?
Hos tandlægen.dk kan du dele betalingen for din behandling op på en række faste månedlige ydelser, så udgiften bliver mere overkommelig. Læs mere om mulighederne for en nem og overskuelig afdragsordning her.

Vejledning – når du lige har fået en tandfyldning

  • Hvornår må man spise efter en tandfyldning?
    Undgå at spise til din bedøvelse er aftaget. Herefter kan du spise som normalt.
  • Må jeg køre bil eller cykle efter en tandfyldning?
    Straks efter en lokalbedøvelse kan du sagtens køre bil eller cykle.
  • Gør det ondt efter en tandfyldning?
    Under lokalbedøvelse er din behandling så smertefri som muligt. Efter bedøvelsen er aftaget, kan du opleve ømhed eller tandpine. Du kan også opleve følsomhed eller isninger i en tand efter tandfyldning. Tag gerne lidt smertestillende håndkøbsmedicin. Oplever du stærke smerter, så kontakt straks din tandlæge.
  • Kan der gå betændelse i en tand, der har fået fyldning?
    Ja, det kan der. Hvis du oplever stærke smerter, eller hvis du oplever hævelse og ømhed omkring tanden, evt. med feber, så kontakt din tandlæge.
  • Skal jeg børste tænder normalt efter at have fået en tandfyldning?
    Vær forsigtig, når du børster tænder de første dage. Vær især forsigtig i området omkring den tand, der har fået en fyldning. Husk god mundhygiejne – børst tænder både morgen og aften.

Kontakt din nærmeste tandlæge, hvis du skal have lavet en tandfyldning.

FAQ

Uanset om du vælger porcelæn- eller plastfyldning, vil din fyldning have stor holdbarhed og kunne matches i farven til dine naturlige tænder. Porcelæn er dog meget modstandsdygtigt over for misfarvning af kaffe, rødvin og lakrids mv., hvilket kan være en fordel, når der er tale om en fortand.

Det kan ske, at en tandfyldning løsner sig. Det gælder især, hvis du har en gammel sølvamalgamplombe, der naturligt udvider sig lidt over tid og kan få tanden til at knække. Ring straks til din tandlæge. Det er vigtigt at komme til behandling hurtigt, så din tand måske kan reddes, og så der ikke opstår betændelse.

Din tandlæge vil altid sørge for, at en tandfyldning ikke er for høj eller stor. En tand kan også flytte sig over tid, og dit bid og din tandrække kan ændre sig. Hvis du føler, at en tand eller tandfyldning er for høj, så kontakt din tandlæge og få undersøgt problemet. Ofte vil selv små justeringer kunne løse problemet.

Det er normalt at opleve lidt smerte og ømhed efter en tandfyldning. Det gælder både i og omkring tanden. Tandpine i en tand, som lige har fået en fyldning, kan dog også være tegn på betændelse. Hvis du oplever stærk og vedvarende smerte, så kontakt din tandlæge. 

{{infoWindowItem.city}}
{{infoWindowItem.address}}
{{infoWindowItem.zip}}
Zoom med fingrene på kortet
Find nærmeste klinik