
Hvad er paradentose?
Paradentose, også kaldet parodontose eller parodontitis, er en betændelsestilstand i tandkødet og knoglen. Betændelsen skyldes bakterier og er som oftest forårsaget af en utilstrækkelig mundhygiejne.
De første tegn på paradentose er typisk blødende og ømt tandkød, når du børster tænder. Dette skyldes tandkødsbetændelse. Bliver betændelsen ikke behandlet i tide, kan den gå dybere ned i vævet og udvikle sig til paradentose.
Har du begyndende paradentose, kan du dog med regelmæssig tandrensning, kontrollere og grundig mundhygiejne mindske risikoen for, at sygdommen udvikler sig.
Hos tandlægen.dk har vi stor erfaring med paradentosebehandling. Vi har dygtige tandlæger og tandplejere med fagspeciale i paradentose.
Indholdsfortegnelse
- Hvad er paradentose?
- Hvad er symptomerne på paradentose?
- Hvordan behandles paradentose?
- Hvordan behandles paradentose i svære tilfælde?
- Hvem kan behandle paradentose?
- Er behandling af paradentose smertefri?
- Kan man stoppe udviklingen af paradentose?
- Hvad koster paradentosebehandling?
- Hvorfor får man paradontose?
- Paradontose FAQ
Hvad er symptomerne på begyndende paradentose?
Parodontose symptomer kan være svære at identificere, da sygdommen ikke nødvendigvis er forbundet med smerte. Derfor er det vigtigt, at du passer dine tandeftersyn, så din tandlæge eller tandplejer kan vurdere, om det er nødvendigt at starte en paradentosebehandling.

Men hvordan ser paradentose ud og hvordan føles det? Nedenstående tegn på paradentose kan bruges som pejlemærke:
- Hævet og ømt tandkød, der bløder når du børster tænder
- Dårlig smag i munden og dårlig ånde
- Vigende tandkød (blottede tandhalse)
- Ændringer i den måde tænderne sidder, når du bider sammen
- Smerte når du tygger
- Dybe tandkødslommer, så tænderne ser længere ud
- Betændelsesbylder i tandkødet
Bemærk at symptomerne på begyndende paradentose ofte ikke er så udtalte. Derfor er det vigtigt også at være opmærksom på små tegn.
Hvis du har begyndende paradentose, er der meget du selv kan gøre for at begrænse udviklingen af sygdommen. Det gælder især grundig mundhygiejne og gode spisevaner. Husk også at sætte tid af til tandrensning samt kontrol hos tandlægen/tandplejeren hver 3. eller 4. måned fremover.
Smitter paradentose?
Paradentose smitter ikke, så du behøver ikke være bange for at dele hjem eller have fysisk kontakt med en person, der har paradentose.
Behandling af paradentose
Behandling af paradentose er vigtig selvom sygdommen ikke kan helbredes. Der findes gode behandlingsmuligheder, så man kan begrænse sygdommen og bevare sine tænder hele livet.
For at undersøge, om du har begyndende paradentose, vil tandlægen eller tandplejeren måle, hvor dybe dine tandkødslommer er og vurdere omfanget af blødninger fra dit tandkød. En sund tandkødslomme er ca. 2-3 mm dyb. Hvis dine tandkødslommer er dybere, kan det blive nødvendigt at foretage en tandkødsoperation under lokalbedøvelse. Tandlægen vil under operationen løsne tandkødet og rense tandkødslommerne grundigt.
Hvordan behandles paradentose i svære tilfælde?
Behandling af paradentose i svære tilfælde er særligt vigtig, da ubehandlet paradentose kan føre til løse tænder eller tab af tænder. Sådanne svære tilfælde kan endda føre til nedbrydning af kæbeknoglen. Tandlægen vil i dette tilfælde foretage et kirurgisk indgreb under lokalbedøvelse.
Et operativt indgreb mod paradentose indebærer:
- Tandlægen fjerner skadet væv
- Har sygdommen forvoldt skade på kæbeknoglen, vil tandlægen kunne genskabe knoglestykker syntetisk eller ved at indoperere knoglestykker
- Har sygdommen forvoldt skade på gummer og væv, vil tandlægen i nogle tilfælde kunne genskabe vævet
Hvis du har tandimplantater, skal du være særligt opmærksom på, om du har begyndende paradentose (i dette tilfælde kaldet periimplantitis). Har man periimplantitis, risikerer betændelsestilstanden at opløse kæbeknoglen omkring implantatet. Hvis ikke betændelsen behandles i tide, risikerer man at miste implantatet.
Selv i svære tilfælde vil god mundhygiejne og regelmæssige tandeftersyn og kontrol være en vigtig del af forebyggelsen mod at periimplantitis udvikler sig.