Parodontose – eller parodontitis, som er den korrekte betegnelse – er en betændelsestilstand i vævet omkring tænderne. Betændelsen kommer af bakterier i tandkødet, som begynder at nedbryde vævet omkring tænderne. I starten vil betændelsen forekomme langs tandkødskanten, men senere kan det udvikle sig ned mod tandens rod og kæbeknoglen.
Parodontose kan ramme alle, men der er grupper, som rammes hyppigere end andre. Typisk begynder symptomerne, når du er mellem 30 og 40 år og kan udvikle sig mere kritisk over tid, hvis du ikke fra starten får sygdommen under kontrol. Ifølge sundhed.dk har cirka 40 pct. af den voksne befolkning parodontose.
Personer med diabetes, personer med knogleskørhed, rygere og overvægtige har større risiko for at udvikle parodontose end andre, hvorfor det er særligt vigtigt med en god mundhygiejne, hvis du tilhører en af disse grupper.
Sådan forebygger du parodontose
Du kan gøre meget selv for at forebygge, at du udvikler parodontose. God mundhygiejne er altafgørende, det vil sige grundig tandbørstning to gange dagligt og brug af tandtråd, tandstikker eller mellemrumsbørste. Derudover er sund kost også en vigtig faktor. Endelig er det vigtigt at passe sine tandeftersyn, så tandlægen eller tandplejeren kan sikre, at dine tænder renses regelmæssigt i bund.
Diagnose og behandlinger
De første symptomer på, at du er ved at udvikle parodontose, er blødende og ømt tandkøb, når du børster tænder. Det er ikke nødvendigvis forbundet med smerte at have paradentose. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på selv mindre symptomer og passer dine tandeftersyn, så din tandlæge eller tandplejer også kan følge din tandsundhed og om nødvendigt starte et behandlingsforløb.
Hvis du oplever, at dine tænder bliver løse, er sygdommen endnu mere fremskredet, og du er i risiko for helt at miste en eller flere tænder, ligesom sygdommen kan skade din kæbeknogle, hvis ikke du kommer i behandling.
Tandlæge eller tandplejeren vil i forbindelse med tandeftersynet måle, hvor dybe dine tandkødslommer er og vurderer omfanget af blødninger fra tandkødet.
Hvis tandlægen eller tandplejeren kan se, at din mundhygiejne ikke er god nok, vil du få en grundig instruks i, hvordan du kan gøre det bedre, og hvad du i det hele taget skal gøre for at begrænse udviklingen af sygdommen, så det ikke kommer til at koste dig tænder over tid.
Tandlægen eller tandplejeren vil gennemføre en grundig tandrensning, og du skal indstille dig på at gå oftere til tandlæge, så du kan sikre, at sygdommen ikke udvikler sig. Typisk vil du skulle have en tandrensning på klinikken hver 3. eller 4. måned fremover.
I svære tilfælde, det vil sige, at sygdommen er stærkt fremtræden, vil tandlægen være nødt til at foretage et kirurgisk indgreb. Tandlægen vil fjerne alt betændelse og fjerne det tandkød, der er blevet beskadiget. Har sygdommen forvoldt skade på kæbeknoglen vil tandlægen regenerere knoglen ved brug af vækstfaktorer.
Alle tandlæger og tandplejere kan behandle parodontose af mildere grad, men udvikler sygdommen sig, vil mange tandlæger henvise til tandlæger, der har særlige kompetencer inden for behandling af sygdommen.
En kronisk lidelse
Parodontose er en kronisk lidelse, hvilket er årsagen til, at tandlægen eller tandplejeren skal tilse dig ofte. Men med regelmæssig grundig tandrensning og en omhyggelig og daglig indsats fra din egen side, kan I sammen medvirke til, at sygdommen ikke udvikler sig, og du ikke øger risikoen for at miste dine tænder.
Har du implantater?
Personer, der har fået indsat implantater, skal være særligt opmærksomme på udvikling af periimplantitis, det vil sige parodontose i forbindelse med et implantat. Her kan betændelsestilstanden opløse kæbeknoglen omkring implantatet. Hvis ikke du behandles i tide, vil du miste implantatet.
Periimplantitis udvikler sig hurtigere end parodontose, og derfor er det endnu vigtigere, at du har en god mundhygiejne og passer dine tandeftersyn. Opdages periimplantitis i tide er prognosen god.