Nogle mennesker har haft en rigtig dårlig oplevelse i forbindelse med et tandlægebesøg, så det har afholdt dem fra at gå til tandlægen siden. Denne gruppe af patienter opsøger først tandlægen, når de oplever mange smerter eller på anden måde erkender, at nu skal der ske en indsats i forhold til deres tandsundhed.
Behandling i narkose
Tandlægen og klinikkens personale møder disse patienter med meget stor forsigtighed og i det tempo, der passer den enkelte. Tandlægen starter med en konsultation, hvor der er god tid til skabe tryghed og tillid. Nogle patienter kan være pinligt berørte over deres situation eller deres tænders tilstand, men det er der slet ingen grund til. Tandlægen interesserer sig kun for, hvordan tænderne kan udbedres, så det bliver godt i fremtiden.
De første konsultationer
Ved den første konsultation gennemfører tandlægen en undersøgelse, der er tilpasset, hvad den ofte bange patient kan overskue. Tandlægen kommer langt blot ved at kigge med et spejl. De fleste patienter har et større behandlingsbehov, og derfor kræves der ofte et røntgenbillede af alle tænder, tandrødder og kæbe. Dette kan gøres med et røntgenbillede, der udelukkende fotograferer mund og tænder udefra. Ofte vil der være flere løsninger på tandproblemerne, og tandlægen taler med patienten om ønsker og behov, så forventningerne og resultat stemmer overens. Tit oplever tandlægen, at patienten har en oplevelse af, at det står betydeligt værre til, end det i virkeligheden gør.
Tandlægen laver efterfølgende en behandlingsplan og et prisoverslag. Hvis det er en større og mere omfattende behandlingsplan, mødes tandlæge og patient en ekstra gang for at gennemgå planen i ugen før narkosen, så patienten ved nøjagtig, hvad der skal ske. Desuden opstår der ofte en række spørgsmål efter første konsultation, da patienten får utrolig megen information, som måske giver anledning til spørgsmål efterfølgende.
Da tandlægen ikke kan spørge patienten undervejs, hvis der er noget der afviger fra behandlingsplanen, betyder det, at tandlægen skal kunne tage den rette beslutning på patientens vegne. Det er derfor vigtigt, at tandlæge og patient på forhånd er afklaret med, at der kan opstå mindre ændringer undervejs, og at tandlægen her skal vælge det rigtige på patientens vegne.
Selve behandlingen
Den dag behandlingen skal gennemføres, møder patienten op fastende, får støttestrømper på og får lagt et drop i armen. Det er narkoselægen, der er ansvarlig for narkosen, mens tandlægen er ansvarlig for tandbehandlingen.
I løbet af en halv time er narkosen fuldt ud virkende, og tandlægen kan påbegynde sin behandling. Afhængigt af hvor meget der skal udføres, kan behandlingen vare fra 1-5 timer. Selve narkosen udføres som på hospitaler, dvs. der undervejs er fuldstændig overvågning og løbende målinger af patienten. Kort sagt patienten er i trygge hænder (risici ved narkose er mindre end det at køre bil).
Det sidste tandlægen gør, før narkoselægen sætter opvågning i gang, er at give bedøvelse af de områder, der kan være smertende efter opvågning. Herefter står narkoselægen for at sikre, at patienten vågner efter narkosen, hvilket tager op til ca. 30 minutter. Når patienten er ved at vågne, kan en pårørende komme ind på klinikken, så patienten vågner med et kendt ansigt ved sin side.
Det anbefales, at patienten har en til at passe på sig det efterfølgende døgn. Patienten er ikke i stand til selv at køre bil, cykle eller tage det offentlige efter behandling i narkose.
Patienten kan ofte føle lidt utilpashed efter narkosen, men det fortager sig, når man får lidt at spise og kommer hjem i vante omgivelser. Når man har spist, kan man også tage noget smertestillende, så man kan fjerne de smerter, der kan komme, når bedøvelsen holder op med at virke. Mange vil føle sig meget trætte, vil vrøvle og ikke være i stand til at huske tiden omkring narkosen.
Efterfølgende kontrol
Patienten skal til kontrol hos tandlægen kort tid efter. Tandlægen skal være sikker på, at patienten trives og har det godt efter narkosen, da der som regel er lavet en del tandbehandling. Ofte kan der være nogen småjusteringer på fx fyldninger, kontrol af heling eller andet, afhængigt af hvad der er lavet. Hvis der laves kroner eller andet arbejde af en tandtekniker, er dette ofte først klart efter narkosen og skal limes på efterfølgende.
Allerede hurtigt efter behandling i narkose føler patienten sig mere tryg og har mod på at blive kontrolleret og dermed passe på det tandlægearbejde, der er lavet.
Erfaringen viser, at de fleste patienter efter behandling i narkose har fået opbygget tillid til tandlægen og en bevidsthed om sin egen tandsundhed, så de begynder at gå til regelmæssig kontrol og på den måde imødegår behandlinger fremover.
Behandling i narkose – ikke en mulighed for alle
Der kan være enkelte patienter, der ikke kan tilbydes narkose hos tandlægen. Det kan være svært overvægtige eller personer, der er stærkt medicineret på grund af andre alvorligere sygdomme. Vurderingen af hvem, der er egnet og uegnet, foretages udelukkende af narkoselægen ud fra et helbredsskema, der skal udfyldes på forhånd.