Behandlinger

Knogleopbygning

Har du behov for knogleopbygning? Find en tandlæge nær dig, der tilbyder behandlingen.

Knogleopbygning
Lokal tandlæge

Din lokale tandlæge

Landsdækkende kæde - lokalt forankret

alle tandbehandlinger

Alle tandbehandlinger hos en kæde

Også de komplicerede operationer

tandsundhed

Vores hjerte banker for din tandsundhed

Hos os er kvalitet og tryghed i fokus

Fakta

Tandkirurgi

Hos tandlægen.dk er du i trygge hænder. Vi har kirurger, der er specialiserede i tand-, mund-, og kæbekirurg og har stor erfaring med knogleopbygning, sinusløft og tandimplantater. De vil kunne rådgive dig om dine muligheder og lægge en behandlingsplan med prisoverslag på indgrebet, så du kan tage stilling til både pris og behandling.

Hvorfor svinder kæbeknoglen?

Kæbeknoglen kan svinde både i højde og bredde som følge af langvarig brug af tandproteser, eller hvis ens naturlige tænder er blevet trukket ud for lang tid siden.
At kæbeknoglen svinder over tid, kaldes resorption, eller at knoglen atrofierer. Jo længere tid der går, efter at man har mistet en tand, desto mere reduceres kæbeknoglen. Resorption af kæbeknoglen kan også ske, hvis man tidligere har fået fjernet en cyste i kæben, eller hvis man har haft en tandskade.


Årsager til, at kæbeknoglen svinder:

  • Længerevarende brug af tandprotese
  • Der er længe siden, at man har fået trukket tænder ud
  • Man har tidligere fået fjernet en cyste i kæben
  • Man har haft en tandskade
  • Man lider af paradentose

Hvornår er knogleopbygning nødvendig?

Knogleopbygning kan være nødvendigt i forbindelse med, at man skal have foretaget tandimplantater. Det gælder både, hvis implantaterne skal benyttes til kunstige tænder (tandkroner) eller fastsiddende tandbroer eller tandproteser.

Der er flere grunde til, at knogleopbygning kan være vigtigt ved behandling med tandimplantater. Blandt andre:

  • For at sikre at implantatet kan sættes fast i en optimal position, hvor den kan modstå trykket, når man tygger.
  • For at sikre at der ikke opstår dybe tandkødslommer med betændelse (periimplantitis) i forbindelse med tandimplantaterne.

Fakta

Hvor lang tid tager et sinusløft?

Et kirurgisk sinusløft tager ca. en time.

Hvornår foretages en knogleopbygning?

En knogleopbygning kan ofte foretages som knogletransplantation, hvor et stykke af ens egen kæbeknogle transplanteres, eller ved at benytte kunstig knogle. Nogle gange kombinerer man begge løsninger. Din tandkirurg vil kunne vejlede dig i, hvilken løsning er bedst for dig.

Knogletransplantation

Skal der foretages en knogletransplantation fra din egen kæbe, tages knoglestykket typisk fra underkæben. Fordelen ved transplantation af egen knogle er, at det naturlige knoglestykke gror hurtigere fast i kæbeknoglen end en kunstig knogle.

Kunstig knogle

Der findes mange typer kunstig knogle eller syntetiske erstatningsmaterialer til kæbeknoglen. Disse er som regel udvundet fra dyreknogler eller fremstillet på laboratorium. Fordelen ved et kunstigt knoglestykke er, at løsningen ofte er mere holdbar i længden.

Knogleopbygning
tandbehandling

Hvordan foretages knogleopbygning?

Knogleopbygning og sinusløft er kirurgiske indgreb og foretages oftest af specialuddannede tandkirurger. Indgrebet sker i forbindelse med forberedelse til tandimplantater.Inden knogleopbygningen vil tandkirurgen foretage en grundig undersøgelse for at sikre, at operationen både er nødvendig og mulig. Dette vil bl.a. ske ved hjælp af røntgenfotos.

Selve operationen:

  • Selve operationen med knogleopbygning foregår under lokalbedøvelse så smertefrit som muligt.
  • Tandkirurgen åbner tandkædet op, hvorefter det nye knoglestykke indsættes.
  • Uanset om knoglestykket består af transplanteret eller kunstig knogle, dækkes det nye materiale normalt med en membran af kollagen, så det får ro til at vokse sammen med kæbeknoglen.
  • Tandkirurgen lukker derefter såret med sting, der enten kan være selvopløsende eller skal fjernes senere på klinikken.
  • Du vil herefter blive vejledt i, hvordan du passer godt på såret, så helingstiden kommer til at være kort. Det gælder blandt andet, hvordan du spiser og sikrer god mundhygiejne. Du vil også normalt få udleveret smertestillende midler til brug de første par dage efter din kæbeoperation. Oftest udskriver tandlægen antibiotika i forbindelse med knogleopbygninger.

Få mere viden!

Hvad er helingstiden ved knogleopbygning?

Efter knogleopbygning er helingstiden for selve tandkødet normalt 1-2 uger, hvorefter stingene kan fjernes hos din tandlæge.
Helingstiden for knoglerne tager ca. 4-6 måneder, hvor det transplanterede knoglestykke eller det nye, kunstige knoglestykke vokser sammen med din egen kæbeknogle.
Efter heling er det muligt at påbegynde fastgørelse af selve tandimplantaterne. I nogle tilfælde kan man påbegynde montering, før helingsperioden er afsluttet. Din tandkirurg vil kunne vejlede dig i, hvad den bedste løsning er for dig.

Knogleopbygning

Er der smerter ved knogleopbygning?

Knogletransplantation fra kæben og sinusløft foretages normalt under lokalbedøvelse, så behandlingen er så smertefri som muligt. Efter knogleopbygning eller sinusløft kan man opleve hævelse, sivblødning og smerte de første 2-3 dage. Nogle oplever ubehag i op til et par uger efter operationen.

Infektion kan være en komplikation ved knogleopbygning og sinusløft. Oplever du stærke smerter eller andre tegn på infektion, fx feber med hævelse, efter din kæbeoperation, skal du straks kontakte din tandlæge.

Hvad koster knogleopbygning?

Prisen og det offentlige tilskud på en lang række behandlinger, herunder visse tandfyldninger, er fastlagt mellem Danske Regioner og Tandlægeforeningen. Det betyder, at prisen er ens, uanset hvilken tandlægeklinik du bliver undersøgt og behandlet på.

Andre og mere omfattende fyldninger vil variere i pris fra klinik til klinik.

Vi hjælper også gerne med at indsene din regning til Sygeforsikringen Danmark, der giver tilskud på tandfyldninger afhængigt af din personlige dækningsgrad.

Har du brug for en betalingsordning?

Hos tandlægen.dk kan du dele betalingen for din behandling op på en række faste månedlige ydelser, så udgiften bliver mere overkommelig. Tandlægen.dk tilbyder finansiering gennem Resurs Bank.

– hvis du har fået foretaget en knogleopbygning

Gode råd, når du har fået en knogleopbygning

Mad: Samme dag man bliver opereret med knogleopbygning bør man spise blød, kuld og evt. flydende mad, der ikke skal tygges. De første par dage efter operationen bør du undgå at tygge i den side af munden, hvor du er blevet opereret.

Undgå varmt mad og drikke: Det første døgn efter du er blevet opereret med knogleopbygning, må din mad og drikke ikke være varmere end kropstemperatur.

Undgå sugerør: Du bør undgå sugerør. Det kan skabe undertryk i munden og forsinke helingsprocessen.

Pleje: Rengør området hvor der er foretaget en knogleopbygning med en vatpind dyppet i klorhexidin eller en let skylning med samme

Tandbørstning: Indtil stingene er blevet fjernet, bør man være forsigtig og undgå tandbørstning i det opererede område.

Tag den med ro. De første par dage bør man undgå sport og anden hård fysisk aktivitet. Såret har brug for ro, så helingstiden bliver så kort som muligt.

Ofte stillede spørgsmål

Årsagen til at kæbeknoglen svinder, kan være længerevarende brug af tandprotese, tidligere fjernelse af cyste i kæben, haft tandskader, lider af paradentose eller man for længere tid siden, har fået trukket tænder ud.  

Det er nødvendigt i forbindelse med, at man skal have foretaget tandimplantater. Det sikres at implantatet kan sættes fast i en optimal position og at der ikke opstår dybe tandkødslommer med betændelse.  

Der findes to typer knogleopbygning: 

Knogletransplantation: Ved en knogletransplantation transplanteres ens egen købeknogle til knogleopbygning. Knoglestykket tages typisk fra underkæben.  

Kunstig knogle: her bruges en kunstig knogle eller syntetiske erstatningsmaterialer til kæbeknoglen. Disse er sm regel udvundet fra dyreknogler eller fremstillet på laboratorium.  

Fordelen ved en knogletransplantation er, at det naturlige knoglestykke gror hurtigere fast i kæbeknoglen end en kunstig knogle.  

Fordelen ved et kunstigt knoglestykke er, at løsningen ofte er mere holdbar i længden.  

Ved knogleopbygning med sinusløft løfter man bihulen og indsætter knoglematerialet i overkæben. Det tager ca. En time.  

Helingstiden for selve tandkødet er normalt 1-2 uger.  

Helingstiden for knoglerne tager ca. 4-6 måneder.  

Efter knogleopbygning eller sinusløft kan man opleve hævelse, sivblødning og smerte de første 2-3 dage. Nogle oplever ubehag i op til et par uger efter operationen.  

Klar til at tage næste skridt?

Vi står klar til at hjælpe dig med et smil, du kan være glad for - hver dag.

Artiklen blev publiceret 1. juni 2020 og senest opdateret 2. juli 2026.