Behandlinger
Tandfacader
Få lavet flotte og naturlige veneers/tandfacader hos os. Find din nærmeste klinik.
Din lokale tandlæge
Landsdækkende kæde - lokalt forankret
Alle tandbehandlinger hos en kæde
Også de komplicerede operationer
Vores hjerte banker for din tandsundhed
Hos os er kvalitet og tryghed i fokus
Hvad er fordelene ved veneers?
Veneers (eller tandfacader) er en slidstærk og holdbar løsning, der kan gøre dine tænder smukkere.
- Du får et smukkere smil, hvor dine fortænder får en ensartet og naturlig farvenuance
- Veneers har stor holdbarhed. Typisk holder de 10-15 år, hvorimod holdbarheden af en tandblegning ofte er 3-5 år. Kortere levetid på tandfacader kan dog forventes ved eksempelvis rygning, der kan misfarve facaderne.
- Med veneers foretages der et langt mindre indgreb i emaljen på dine naturlige tænder end ved mange andre tandbehandlinger.
Porcelænsfacader eller plastfacader
Hos tandlægen kan du få tandfacader (verneers) af porcelæn eller plast. Begge materialer er stærke og har samme brudstyrke som en naturlig tand. Generelt er porcelænsfacader dog mere holdbare og kræver mindre vedligeholdelse. Men der er fordele ved begge materialer. Er du i tvivl? Spørg din tandlæge til råds.
Fordele ved porcelænsfacader:
- Porcelænsfacader har en typisk holdbarhed på 10-15 år, hvorimod plastfacader holder typisk 5-7 år.
- De er mere modstandsdygtige over for misfarvning af kaffe, rødvin eller lakrids end plastfacader.
- Porcelænsfacader ser lidt mere naturlige ud end plastfacader og kan bedre tilpasses farven på dine naturlige tænder.
- De kræver mindre vedligeholdelse end plastfacader til tænder. De er stærkere og mindre udsat for revner.
- Plastfacader til tænder er nemmere at reparere uden at skulle udskifte dem.
- Porcelænsfacader skal derimod ofte udskiftes, hvis de beskadiges.
- Plastfacader kræver mindre indgreb end porcelænsfacader. Der skal fjernes mindre tand for at påsætte dem end ved porcelænsfacader.
- Der er mindre risiko for efterfølgende at opleve større følsomhed i en tand som eksempelvis isninger, fordi der skal fjernes mindre tand for at montere en plastfacade. Følsomheden er dog som regel forbigående og forsvinder efter nogle dage.
- Plastfacader kan nemmere tilpasses misfarvede eller revnede tænder.
- Plastfacader til tænder er generelt billigere end porcelænsfacader.
Få mere info!
Hvordan laves veneers?
En behandling med veneers/tandfacader kræver typisk to besøg hos tandlægen, hvor der under første besøg tages et aftryk eller et scan af dine tænder. Ved andet besøg limes de tynde plast- eller porcelænsfacader fast.
Sådan gør tandlægen:
- Inden behandlingen sættes i gang, udarbejder tandlægen en behandlingsplan i dialog med dig. Her bliver du grundigt informeret om både pris og behandling.
- Som regel er det nødvendigt at slibe lidt af forsiden af dine tænder. Det sker ved første besøg, hvorefter der tages et aftryk eller et scan af dine tænder. Der foretages desuden farveprøver af dine naturlige tænder for at sikre et ensartet udtryk.
- Derefter fremstilles tandfacaderne enten på klinikken eller et dentallaboratorium. En tandfacade slibes meget tyndt. Helt ned til 0,3 mm.
- Ved andet besøg hos tandlægen bliver facaderne afprøvet, inden de limes på fortændernes yderside med en meget stærk lim, der kaldes plastcement.
Er der risiko ved veneers?
Veneers er en sikker tandbehandling. Men der vil altid være mindre risici forbundet med enhver behandling.
Risici ved veneers:
Tandfacaden løsner sig
I sjældne tilfælde kan en tandfacade løsne sig eller revne. Der kan også opstå skade på selve tanden i forbindelse med tilpasning til tandfacaden. Oplever du skade, så kontakt straks din tandlæge.
Fakta
Gør det ondt at få tandfacader?
Der er ingen smerte forbundet med at få tandfacader. Man kan i visse tilfælde godt opleve lidt isninger i en tand efterfølgende. Men dette er normalt forbigående.
Hvis det er nødvendigt at slibe på dine tænder i forbindelse med fremstilling af en tandfacade, kan du vælge at få bedøvelse inden beslibningen.
Hvad er prisen på tandfacader?
Prisen og det offentlige tilskud på en lang række behandlinger, herunder visse tandfyldninger, er fastlagt mellem Danske Regioner og Tandlægeforeningen. Det betyder, at prisen er ens, uanset hvilken tandlægeklinik du bliver undersøgt og behandlet på.
Andre og mere omfattende fyldninger vil variere i pris fra klinik til klinik.
Vi hjælper også gerne med at indsene din regning til Sygeforsikringen Danmark, der giver tilskud på tandfyldninger afhængigt af din personlige dækningsgrad.
Har du brug for en betalingsordning?
Hos tandlægen.dk kan du dele betalingen for din behandling op på en række faste månedlige ydelser, så udgiften bliver mere overkommelig. Tandlægen.dk tilbyder finansiering gennem Resurs Bank.
– hvis du har fået foretaget tandfacader
Gode råd, når du har fået tandfacader
|
|
|
|
|
|
Ofte stillede spørgsmål
Porcelæn er mere holdbart, modstandsdygtigt over for misfarvning og kræver mindre vedligeholdelse. Plast er derimod billigere, lettere at reparere og kræver mindre slibning af din tand.
Selve behandlingen er som regel smertefri, nogle oplever lette isninger i en tand efterfølgende. Hvis det er nødvendigt at slibe på dine tænder i forbindelse med veneers, kan du vælge at få bedøvelse inden beslibningen.
Tandfacader, der også kaldes for veneers er tynde skaller af porcelæn eller plast, som limes fast på forsiden af tænderne for at forbedre deres udseende. Det er typisk brugt hvis dine naturlige tænder er misfarvet, har fået små revner eller er ujævne i fortænderne.
Hvis du får lavet porcelænsfacader, holder de typisk 10-15 år. Ved plastfacader holder de typisk 5-7 år.
Porcelænsfacader er meget modstandsdygtige overfor misfarvning, mens plastfacader har lettere ved at blive misfarvet af f.eks. kaffe, vin og te.
Klar til at tage næste skridt?
Vi står klar til at hjælpe dig med et smil, du kan være glad for - hver dag.
Artiklen blev publiceret 1. januar 2022 og senest opdateret 1. juli 2026.