Nogle tandlæger har uddannet sig i at bruge akupunktur som et led i deres tandbehandling. Akupunktur kan anvendes, hvis patienten får opkastningsfornemmelser i forbindelse med at få instrumenter ind i munder, dvs opkastningsrefleksen aktiveres, når behandleren går i gang. Men akupunktur kan også anvendes til at afslappe kæbemusklerne, hvis en patient har myoser i kæberne som følge af forkert bidfunktion.
Akupunktur mod opkastning
Hvis du oplever, at du skal kaste op eller måske ligefrem har kastet op i forbindelse med dine tandlægebesøg, kan akupunktur være en løsning. Ved at sætte fire nåle på udvalgte steder i din hovedbund, kan tandlægen stoppe den refleksfunktion, der giver dig opkastningsfornemmelsen, når du får instrumenter ind i munden.
Nålene er ganske tynde, og det er helt smertefrit at få sat dem i. Tandlægen sætter nålene i, umiddelbart før behandlingen og går først i gang, når virkningen er indtruffet, det vil sige efter cirka 5 minutter.
Behandlingen kan eventuelt suppleres med skyllevæsken Andolex, som er receptfrit og virker let bedøvende i svælget.
Akupunktur ved myoser i kæbefunktion
Hvis du har en bidfunktioner, der giver dig spændinger/myoser i tyggemuskler, knækkende kæbeled, hovedpine, træthed i musklerne ved spisning og besvær ved at gabe højt, så kan tandlægen anvende akupunktur som afslappende behandling. Her bruger tandlægen fem nåle, som sættes hovedbunden på toppen af hovedet, så musklerne afspændes. Behandlingen kan ikke stå alene, men skal suppleres med en egentlig behandling af bidfunktionen. Det gøres med en bideskinne.