Få fjernet dine amalgamfyldninger sikkert
Klinikken har de sidste 20 år været amalgamfri. Derfor har vi også besluttet at gøre en ekstra indsats, når vi fjerner sølvamalgamfyldninger, så det sker sikkert.
Vi bruger altid en speciel sugekasse, som vi sætter hen over tanden, når vi skal fjerne en sølvamalgam fyldning. Dette forhindrer, at rester af den kviksølvholdige legering kommer ud i munden med risiko for at blive sunket og spredt til hele kroppen.
Ved tungmetal eller kviksølvallergi eller intolerance er vi specialuddannet til at tage yderligere forholdsregler, hvor der blandt andet bruges iltapparat og kofferdam ( gummibeskyttelse )
Kontakt klinikken på telefon: 70 400 265 eller send os en mail på: svendborg@tandlaegen.dk for at bestille tid hos holistisk tandlæge Helle Torp
Du kan læse mere om tandlægen.dk Svendborg her
Tandlægeskræk
Er du nervøs for at gå til tandlægen, eller har du ligefrem tandlægeskræk ?
Vi kender til problemet og tager det seriøst.
Hele teamet er trænede i at møde dig, hvor du er og give dig den fornødne tryghed. Vi tager hånd om situationen, og sammen finder vi ud af, hvordan vi på bedst mulige måde tackler dine følelsesmæssige problemer.
Vi spiller afslappende musik, og du kan få hovedtelefoner på til at dæmpe de høje lyde fra boremaskinen. Ved en psykoterapeutisk tilgang sammen med brug af mindfullness, vil du og din angst blive mødt med empati, forståelse og omsorg, og gennem vejrtrækningsøvelser, kan vi få din krop til at slappe helt af.
Og vi lover dig god smertefri bedøvelse, nænsomt lagt, så du ikke kommer til at mærke noget.
Vi har gennem mange år hjulpet mange til at slippe af med deres angst for at gå til tandlæge. Også uden lange terapeutiske forløb.
Her et lille udpluk af udtalelser fra glade patienter:
- jeg sover godt dagene op til, jeg skal til tandlæge
- jeg er rolig nu. Både før og efter behandling
- jeg har ikke længere spændinger i min krop før og efter, jeg har været til tandlæge
- jeg har nu nemmere ved at blive godt bedøvet
- jeg har ikke længere sommerfugle i maven
- jeg melder ikke længere afbud i sidste øjeblik
- det føles godt at have taget ansvaret tilbage. Også i andre sammenhænge
Kraniosakralterapi og bidskinner
Klinikken tilbyder KST ( kraniosakralterapi) i forbindelse med smertegivende spændinger i hoved- og halsområdet. Kæbens muskler er blandt kroppens kraftigste og kommer der spændinger her, er det en sand liise at få løsnet op.
Spændinger kan komme i forbindelse med stress eller andre psykiske eller følelsesmæssige belastninger.
Metoden er meget blid og en afspændingsbehandling tager mellem 20 og 30 minutter .
Måske skal der mere end en behandling til inden smertegivende symptomer forsvinder. Nogle af vores patienter får behandlingen regelmæssigt og enkelte inden eller efter en tandbehandling for at få muskulaturen afspændt.
I forbindelse med kroniske bidfunktionsproblemer er det tit en god ide at anvende KST sammen med fremstilling af bidskinne.
Akupunktur og tandbehandling
Klinikken tilbyder akupunktur
som komplementær behandling.
Patienter med udtalt kvalme eller opkastningsreflekser kan hjælpes ud af dette ved hjælp af akupunkturnåle.
Ligeledes kan der lægges akupunkturnåle, som kan få hele kroppen til at slappe af. Dette er et virkelig godt supplement til en god bedøvelse, hvis kroppen er meget anspændt og måske stresset lige inden en forestående tandbehandling.
Akupunktur kan også bruges til afspænding af overbelastet muskulatur og til smertedæmpning i flere sammenhænge.