Knækket tand og andre tandskader

Typisk knækker du en tand eller får andre tandskader i forbindelse med fald og ulykker, i kontaktsport som fx håndbold, eller hvis du tygger i noget hårdt, som fx en sten i rugbrødet.

Ofte er det børn, der oplever tandskader og knækker tænder. Uanset, om der er tale om børn eller voksn,e er det vigtigt at undersøge, om der er knækket noget af tanden, eller om hele tanden er slået ud. Hele tænder kan i visse tilfælde bruges igen, hvis den opbevares korrekt, og hvis du straks søger tandlæge, når du har knækket en tand. Du skal skylle tanden og lægge den knækkede tand i vand, men den kan også opbevares i munden på den person, der har slået tanden ud, hvis der ikke er tale om et lille/mindre barn.  

OBS knækket mælketand: Mælketænder vil aldrig blive sat op igen, da det kan skade den kommende blivende tand. 

Knækker du en tand, skal du søge tandlæge straks. Er det uden for tandlægens åbningstid, skal du opsøge den lokale tandskadevagt. 

Hvis en tand er knækket på en sådan måde, at der sidder lidt tandrester (fragmenter) tilbage i tandkødet, skal disse fjernes straks, da det ellers kan udvikle sig til en tandbyld.  

Du kan også knække en tand, hvis du har en ældre sølvplombe (amalgam), der har udvidet sig en lille smule, hvorved tanden revner. Eller tanden kan knække, fordi du har et større hul i tanden og tanden derfor ikke har den samme styrke, som en hel tand. 

Det er ikke altid, du kan mærke, hvis du har knækket en tand, men tandlægen vil opdage det i forbindelse med de regelmæssige eftersyn. Ofte vil du mærke smerter, når du tygger eller når du drikker eller spiser koldt eller varmt, fordi der er mere åbent til nerven.

Sådan behandler tandlægen tandskader og knækket tand

Er tanden ikke slået helt ud, vil tandlægen forsøge at sætte den på plads, evt ved at lime den til nabotænderne.

Er der slået en flig af tanden, eller er  tanden knækket, vil tandlægen bygge den op igen ved hjælp af plast eller ved brug af en krone.

Er tanden slået helt ud, og er den ikke til at rede, vil din tandlæge tale med dig om, hvilke muligheder du har i form af fx et tandimplantat

Lars Nielsen
Islands Brygge!

Udviklet i samarbejde med tandlæge Lars Nielsen, tandlægen.dk Islands Brygge

Cookie- og privatlivspolitik

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på tandlægen.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at benytte tandlægen.dk accepterer du vores brug af cookies.