Ny patient

Mere viden om os i Ringvejskrydset
- En faglig stærk personalegruppe

Behandler-teamet
Vores tandlæger har specialiseret sig i forskellige retninger. På den måde kan vi tilbyde stort set alle former for tandbehandling. Gennem efteruddannelse har vi sikret, at vi er opdateret med den nyeste viden og kan tilbyde vores patienter tidssvarende behandlinger.

Vores tandplejere er uddannet i blandt andet effektiv behandling af paradentose, og de udgør således en vigtig del af vores behandlerteam.

Fokus på omsorg
Klinikassistenterne hjælper dig før, under og efter behandlingen. De og det øvrige behandlerteam sikrer, at du føler dig velkommen og får en tryg oplevelse. Vi bidrager alle med at oplyse om behandlingen og giver støtte og råd gennem hele forløbet. Vi afsætter den tid, der skal til, så vi i vores dialog med dig kommer hele vejen rundt, og du har mulighed for at få svar på dine spørgsmål.

Behandlingsplan med priser
Efter en gennemgang af dine tænder og en dialog med dig om dine behov, laver vi en behandlingsplan inklusive et overslag på prisen for de enkelte tiltag. Sammen prioriterer vi herefter, hvad vi skal lave og i hvilken rækkefølge. Formålet er, at vi sikrer, at du får den optimale behandling ud fra dine behov og ønsker og dit økonomiske råderum.

I vores prisberegning for fyldninger, kroner, broer og implantater tager vi udgangspunkt i de bedste og mest veldokumenterede materialer.

Behandling uden smerte
I dag er det helt almindeligt at bedøve, inden behandlingen går i gang. Og det gør ikke en gang ondt at få lagt bedøvelsen. Vi sætter en ære i at smertedække vores patienter og giver os god tid, så du som patient får en god og tryg oplevelse.

Frygt for tandlæger
En del mennesker har haft dårlige oplevelser hos tandlægen, som har sat sig som en egentlig tandlægeskræk. Derudover er vores smertegrænse forskellig. Begge dele kan skabe et øget behov for smertedækning.

Det er vigtigt, at du oplyser os åbent og ærligt om dine bekymringer og eventuelle utryghed, så vi kan tilpasse vores behandling til, hvordan du har det, og hvor dine grænser går.

Det gælder også i forhold til, hvor meget information du ønsker at få om selve behandlingen. Nogen ønsker ikke at vide ret meget om, hvad vi konkret gør under behandlingen, mens andre gerne vil have flere detaljer. Fortæl os, hvad dine behov er, så tilpasser vi os dig og dine ønsker.
Hvis du ønsker det, kan du få akupunkturbehandling mod din angst. Det er der mange, der har gavn af.

Hjælp til offentligt tilskud
Det kan være svært at få et overblik over, hvilke tilskudsmuligheder der er til rådighed fra det offentlige til tandbehandling. Som udgangspunkt kan du få tilskud, hvis

  • Du er på kontanthjælp, kan du få tilskud efter §82a i Lov om aktiv socialpolitik.
  • Du har helbredstillæg fra kommunen. Det giver dig ret til tilskud til almindelig tandbehandling og til fx proteser.
  • Du er diagnosticeret med Sjøgreen Syndrom, og sygdommen har påvirket dine tænder.
  • Du er blevet strålebehandlet i hoved- eller halsregionen forbindelse med kræft, og behandlingen har påvirket dine tænder.
  • Du har fået behandling med kemoterapi, og det har påvirket dine tænder.

Så lad os vide, hvis du vurderer, du er berettiget til tilskud, så kan vi sammen se på dine muligheder, og hvor og hvordan du ansøger om tilskud.