Blogindlæg

Hænger pris og kvalitet egentlig sammen hos tandlægen?

Når man skal vælge en tandlæge, er pris ofte en vigtig faktor. Man undrer sig måske over, om den dyreste tandlæge mon er den bedste – og betyder en lav pris, at man går på kompromis med kvaliteten? I dette blogindlæg dykker vi ned i, hvad der bestemmer prisen hos tandlægen, og hvornår det kan betale sig at vælge kvaliteten frem for det billigste tilbud.

Hænger pris og kvalitet sammen hos tandlægen
Lokal tandlæge

Din lokale tandlæge

Landsdækkende kæde - lokalt forankret

alle tandbehandlinger

Alle tandbehandlinger hos en kæde

Også de komplicerede operationer

tandsundhed

Vores hjerte banker for din tandsundhed

Hos os er kvalitet og tryghed i fokus

Ikke alle priser er skabt ens

Tandlægepriser i Danmark er opdelt i to kategorier: faste ydelser og frie ydelser. 

De faste ydelser har en pris fastsat under særloven (der trådte i kraft i 2018). Det betyder, at det tilskud, du får, og den pris, du betaler, er ens for en række behandlinger som eksempelvis en grundundersøgelse eller tandrensning, ligegyldigt hvilken tandlægeklinik du bliver undersøgt og behandlet på.  

Det er anderledes med de frie ydelser. Her fastsætter klinikken selv prisen. Det gælder typisk større behandlinger som: 

Her kan prisforskellen mellem klinikker være på flere tusinde kroner for præcis den samme type behandling. Hvad er så årsagen til prisdifferencen?

Sådan hænger pris og kvalitet sammen

Prisen på en tandbehandling afspejler en lang række faktorer, og mange af dem handler direkte om kvalitet:

Materialer og teknik

En krone kan fremstilles på mange måder og af mange materialer. Keramiske kroner produceret af danske eller skandinaviske tandteknikere koster generelt mere end kroner fra lavomkostningslande. Materialevalget påvirker ikke bare prisen, men også holdbarhed, æstetik og biologisk sikkerhed.

Materialer og teknik
Udstyr og teknologi

Udstyr og teknologi

Klinikker, der investerer i digitale røntgenapparater, intraorale 3D-scannere og CAD/CAM-teknologi, kan ofte hjælp til at stille mere præcis diagnoser samt at udføre mere skånsomme behandlinger – men investeringen afspejles naturligvis i prisen.

Behandlingsforløbets kompleksitet

Jo mere komplekst et forløb er, des flere ressourcer kræver det – og det vil naturligt påvirke den samlede pris. En fyldning kan variere meget i størrelse og sværhedsgrad, og en rodbehandling på en tand med tre rodkanaler tager længere tid end en tand med to. Derfor er det også svært at give én fast pris på mange behandlinger, før tandlægen har undersøgt dine tænder.

Behandlingsforløbets kompleksitet
Tandlægens erfaring og specialisering

Tandlægens erfaring og specialisering

En tandlæge med særlige kompetencer inden for eksempelvis implantater eller rodbehandling har taget en efteruddannelse inden for disse områder og vil typisk have højere takster end en almenpraktiserende tandlæge. Det er ikke nødvendigvis dyrt at vælge specialisten. Der kan tværtimod være en besparelse at hente, hvis behandlingen lykkes første gang.

4 gode råd

Hvad kan du selv gøre for at holde styr på prisen

  • Sammenlign priser: På sundhed.dk kan du sammenligne de frie ydelser hos tandlæger i hele landet. Det giver et reelt billede af, hvad markedet tilbyder.

  • Bliv medlem af Sygeforsikringen "danmark": Som medlem af ”danmark” kan du få tilskud til en lang række behandlinger – fx 50 % af egenbetaling til panoramarøntgen og CT-scanning, samt tilskud til fyldninger, tandrensning og meget mere. Det er en af de mest effektive måder at reducere din tandlægeregning på. På de fleste af vores kliniksider finder du en indbygget prisberegner, der viser din tilskudspris afhængigt af din dæknings- og aldersgruppe.

  • Del din tandlægeregning op: Mange klinikker tilbyder afdragsordninger, så du ikke behøver betale det hele på én gang. Hos tandlægen.dk samarbejder vi med Resurs Bank, som tilbyder en overskuelig delbetalingsordning. Læs mere om ordningen her.
    Udover Resurs Bank har du også mulighed for at dele din betaling op i mindre bidder med Sundhed+. Det er gratis at blive medlem – og som medlem kan du ansøge om en Sundhed+ Kredit, som kan give dig mulighed for at dele betalingen for din behandling op. Læs mere her.

  • Forebyg frem for at behandle: Et regelmæssigt tandeftersyn, daglig tandbørstning samt brug af tandtråd sætter en stopper for de store og dyre problemer i fremtiden. Et tidligt opdaget hul i en tand koster langt mindre at behandle end en tand, der kræver rodbehandling eller skal erstattes af et implantat.

Vores tilgang til pris og kvalitet

Hos tandlægen.dk lægger vi stor vægt på tydelig og tryg kommunikation. Derfor gennemgår vi altid både prisoverslag og behandlingsplan sammen med dig, så du altid ved, hvad du betaler for - og hvorfor. Vi informerer også gerne om finansieringsmuligheder og hjælper dig med at få det tilskud, du er berettiget til. 

Har du spørgsmål til prisen på en konkret behandling? Find din nærmeste tandlægen.dk klinik og se deres priser her.

 

Læs også: 

Hvad er forskellen på en tandlæge og en tandplejer? 
Hvad er en IFB og hvorfor bruges ydelsen? 

Artiklen blev publiceret 15. juni 2026 og senest opdateret 5. august 2026.

Forfatter

Dette blogindlæg er skrevet i samarbejde med og af:

Yasmin Khabbaz Bomann

Yasmin Khabbaz Bomann

Kommunikationsmedarbejder

Læs vores andre blogindlæg

Artiklen blev publiceret 8. januar 2023 og senest opdateret 4. august 2026.