Der kan være flere årsager til, at man har brug for tandregulering hos en specialtandlæge. De fleste personer har oplevet problemer med skæve tænder i større eller mindre grad, og en del af disse oplever også problemer med tyggemuskler eller kæbeled.
En specialtandlæge i Ortodonti er en bøjletandlæge, der efter den almene tandlægeuddannelse har taget en postgraduat uddannelse i tandregulering på enten Tandlægeskolen i København eller i Århus.
Der findes to specialer i Danmark, et i Tand –Mund –og Kæbekirurgi og et i Ortodonti.
Specialist må man således kun kalde sig, hvis man har en tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til dette på baggrund af en godkendt videreuddannelse.
Specialtandlæge med nyeste viden inden for ortodonti
Opgaven som specialtandlæge er, at du får den rigtige tandreguleringsbehandling på den bedste og mest effektive måde, uanset om du søger tandregulering til børn eller voksne.
Som specialtandlæge får vi ofte spørgsmål om vores behandlingsmidler (bøjlerne).
Årsager til behov for tandregulering
Hvis du har problemer med dit bid (overbid, underbid osv.), kan en tandretning forbedre din bidfunktion og give dig et flottere smil.
Tandregulering kan ligeledes give dig en bedre tyggefunktion og et flottere smil, hvis du mangler tænder i over- og/eller underkæbe.
Hvis du har trangstilling, det vil sige for lidt plads til tænderne, kan en regulering hjælpe dig, da du kan risikere at slide unødigt på dine tænder.
Tandretning giver dig et flottere smil
Hvis dine skæve tænder, ikke volder dig problemer i forhold til tyggemuskler og kæbeled, men stadigvæk er til daglig gene, når du vil smile, er det også en god grund til at undersøge, om vores specialtandlæge kan hjælpe dig ved at rette dine tænder.
En tandreguleringsbehandling kan bruges til at skabe et æstetisk flot smil uden skæve tænder. Alle har glæde af et smil, der stolt kan vises frem.
Husk at dine egne tænder er vigtige at bevare af hensyn til knoglebevarelse og generel livskvalitet, ligesom det altid er en god ide at undersøge, om tandretning kan hjælpe dig, inden du overvejer alternativer, såsom kroner.