Bidfunktion

Smerter i kæben er et almindeligt symptom på forkert bidfunktion. Men en sådan smerte kan også have en række andre årsager. Dog kan smerter og spændinger netop også være medvirkende årsag til at bidfunktionsproblemer opstår.

• Smerter i muskler
  Smerter i muskler kan skyldes overbelastning og forkerte arbejdsstillinger af musklerne f.eks. pga. uhensigtsmæssig tandstilling, forkert hovedstilling og meget andet.
• Smerter i tandnerven
  Smerter i kæben kan stamme fra en betændt tandnerve som følge af karies eller rodspidsbetændelse nedenfor tandroden. Denne form for smerte er ofre murrende og øm i karakter. Tandkødsbylder (abces) giver derimod ofte stærke smerter.
• Smerter efter rodbehandling
  Efter en rodbehandling kan patienten ofte føle forbigående smerte, men i visse tilfælde kan smerten være kronisk.
• Smerter som følge af bedøvelse
  Ved bedøvelse hos tandlægen kan nålen eller selve bedøvelsesvæsken skade en nerve, der resulterer i en smerte, der kan opfattes kæbesmerte.
• Smerter efter voldsomme operationer eller som følge af diabetes
  
• Smerte i kæbeleddet
  En irritation i kapslen, der samler kæbeleddet, og spændinger i de omkringliggende muskler kan være årsag til smerte. Smerte kan også opstå, hvis bruskskiven mellem kæbeleddene forskydes, degenereres eller går i stykker.
• Kæbesmerter med rod andre steder i kroppen
  Kæbesmerter kan eksempelvis have rod i kæbehule- og bihuleirritationer og betændelser samt halsbetændelser. Smerter i øret, hoved, hals, skulder kan også føles som kæbesmerter. Senebetændelse i underkæbens ophæng til tindingen kan typisk føles som en diffus smerte i over- og/eller underkæbe.
• Kraniets position
  Kraniets position, dets stabilitet og musklernes træningstilstand har betydning for kroppens stabilitet og kan være årsag til kæbesmerter.
• Gigt i kæbeleddet
  Gigt i kæbeleddet kan føre til spændinger i ansigtsmuskulaturen. Symptomerne kan være gabebesvær og smerter ved tygning mv.

Eksempelvis sygdomme i selve nervesystemet eller ændrede neurologiske tilstande som resultat af:

• Strålebehandling
• Trigeminusneuralgi
  som udmønter sig i gentagende anfald af en jagende/stikkende smerte i ansigtet, eller eksempelvis Hortons hovedpine også kaldet klyngehovedpine, som beskrives som en intens form for hovedpine, der udspringer som en smerte bag det ene øje.
• Neurogene smerter
  kan skyldes skader på selve nerve fra f.eks. infektioner, operationer, rodbehandlinger og meget andet.

Følsomme tænder påvirkes ofte af kulde, søde og sure madvarer eller luftudtørring. Dette fører til ømhed og smerte. Ofte ret intensivt, men dog kortvarigt.

Overdreven muskelaktivitet i forbindelse med uhensigtsmæssig bidfunktion kan føre til spændingshovedpine, der kan opleves som trykkende eller pressende, og som manifesterer sig i baghoved, tinding, over panden eller bag øjnene. Fysisk og mentalt stress og angst kan være medvirkende årsager til spændingshovedpine.

Eksempler på overdreven muskelaktivitet:

Hyperaktivitet
Hyperaktivitet med kæben, såsom tænderskæren og neglebidning samt bid i læbe, kind, tyggegummi eller blyanter, hvor spænding i tyggemuskler medfører hovedpine. Når man bruger tyggemusklerne, aktiveres den dybe nakke-, hals- og skuldermuskulatur automatisk, hvis aktivitet også kan være medvirkende til spændingshovedpine.

Tandpres og kæbebevægelser
Tunge- og tandpres, kæbebevægelser til siderne uden kontakt mellem tænderne og skæv eller uhensigtsmæssig kropsholdning kan føre til spændingshovedpine.

Funktion af hoved, hals og skulderparti
Nogle patienter føler, at hovedets position er forkert i forhold til nakke og skulder, hvilket bevirker at de måske hænger med nakke og skulder. Dette kan skyldes forkert bidfunktion, hvor der kun tygges i en side af munden. Tilstanden kan føre til spændingshovedpine, hvor smerten også kan også forplante sig til lænd og hofter.

Gabebesvær kan skydes at musklerne, der anvendes ved gab, er skadet, eller at bruskskiven, der adskiller kæbeleddene, er forskudt, eller at selve kæben er skadet som følge af gigt. En mere sjælden årsag til gabebesvær er skader i nervesystemet og muskelsystemet, f.eks. dystoni eller myotoni.

Synkebesvær, kvalme og svimmelhed skyldes ofte belastninger af halsens holdningsmuskulatur. Sovestillingen har også betydning. En sovestillig i ”fosterstilling” forhindrer fuldt lungevolumen, ligesom spiserør og luftveje presses sammen.

En lukket fornemmelse i ørene (evt. prop / klik i ørene) sker, når svælget spænder op, hvilket hyppigt forekommer som følge af tungepres. Tungepres kan skyldes forkert tandstilling og bidfunktion.

Ofte kan migræne udløses ved spændinger i hoved, hals og skuldre. Disse spændinger kan skyldes forkert bidfunktion.

Tinnitus er en betegnelse for hørbar (og evt. ikke-hørbar men fornemmet) lyddannelse. Tinnitus kan være lokaliseret til enten ét eller begge ører. Tilstanden kan skyldes tyggefunktionen og kan derfor lindres ved bidfunktionel behandling.

Dette er tilfældet hvis:

1. Tinnitus varierer i tone og/ eller volumen.
2. Tinnitus er påvirkelig af f.eks. gaben / sammenbid samt af hovedholdningen.
3. Der ved undersøgelse kan konstateres patologiske (sygelige) forhold i kæbeleddene samt de muskler, der regulerer kæbeleddene.

Nerverne i ansigtet har til opgave at registrere påvirkninger, der kan skade ansigtsvævet. Fordi nerverne er sammenkædet i bundter, kan det nogle gange være svært for patienten at afgøre, hvor i ansigtet et smerteproblem er opstået. Smerter i kæbeled kan eksempelvis føles som ørepine. Hvis man har smerter udover den tid, det normalt tager for en skade at heles, kalder man smerten for vedvarende (eller kronisk). Sådanne smerter kan føre til muskelspænding og uhensigtsmæssig bidfunktion.

Gigt i kæbeleddet (hyppigst osteoarthrosis eller rheumatoid artiritis) kan føre til spændinger i ansigtsmuskulaturen. Hvis et gigtplaget kæbeled går i stykker, vil det ofte heles i en uhensigtsmæssig position, hvilket kan være årsag til forkert bidfunktion. Symptomerne kan være gabebesvær, smerter ved tygning mv. I starten kan der være kortvarige fastlåsningsfornemmelser, senere også knasen fra kæbeleddet.

Tændernes placering i tandbuen bestemmes af kæbens form og vækst, samt de belastninger tanden udsættes for i hverdagen. Hvis biddet ændrer sig, eller tænderne belastes for meget, så kan tænderne reagere ved at flytte eller løsne sig. En uhensigtsmæssig tilpasning af tandplaceringen kan føre til bidfunktionsproblemer og tandkødssygdomme såsom parodontitis (parodontose).

En permanent forskydning af bruskskiven (dislocatio disci art. temporomandibularis) mellem kæbeleddene kan føre til, at bevægeligheden indskrænkes, hvilket giver ømhed og smerter i muskler og ledkapsel samt åbningsbesvær for kæben. Det er vigtigt, at bruskskiven sættes på plads, da den ellers risikerer at gå i stykker ved gab.

Det er normalt at have en vis natlig aktivitet i muskler og led. Natlig tænderskæren (bruxisme) sker imidlertid med stor muskelkraft og resulterer i periodisk men langvarigt pres. Overdrives den natlige tænderskæren eksempelvis pga. stress, så kan det skade både tænder, muskler og kæbeled, hvilket igen kan føre til forkert bidfunktion.

Et implantat er en stiv konstruktion i modsætning til naturlige tænder, der fjedrer lidt. Dette kan give anledning til ændrede og måske uhensigtsmæssige tyggemønstre. Selve implantat-indgrebet kan også resultere i nerveskader, der kan give bidfunktionsproblemer.

Protesebærere har hyppigt bidfunktionsgener. Ofte fordi proteserne ikke fungerer optimalt, men også fordi kæbeled samt musklerne i forbindelse med hoved, hals, skuldre og nakke også kan være medtagne.

Syndromerne TMD (Tempora Mandibulært Dysfunktion) og TMJ (Tempora Mandibulært Joint) er samlede betegnelser for problemer med bidfunktionen. Hvis kæbeleddet ikke er involveret i problemstillingen, er der tale om TMD, og hvis kæbeleddet er en del af problemstillingen, er der tale om TMJ.

Whip-lash er, når man udsættes for en pludselig bevægelse. Klassisk er det en påkørsel bagfra. Kroppen er uforberedt på påvirkningen, og muskler og led strækkes og komprimeres gevaldigt. Måske opstår der makro- og mikroskader i vævet. Eller måske sensibiliseres nervevævet. Behandlingerne er først og fremmest målrettet de direkte skader og er evt. flerfaglige.