Blogindlæg

Den tandvenlige madpakke

Madpakken skal give energi til en lang dag med både læring, leg og koncentration. Men vidste du, at indholdet i madpakken også kan have stor betydning for den generelle tandsundhed?

I dette blogindlæg kan du få gode råd til, hvordan du sammensætter en tandvenlig madpakke i form af do's og don'ts.

tilbage til hverdagen tandsundhed
Lokal tandlæge

Din lokale tandlæge

Landsdækkende kæde - lokalt forankret

alle tandbehandlinger

Alle tandbehandlinger hos en kæde

Også de komplicerede operationer

tandsundhed

Vores hjerte banker for din tandsundhed

Hos os er kvalitet og tryghed i fokus

Madpakkens betydning

Når vi pakker madpakken, er det ofte med fokus på mæthed og energi, der kan få os igennem en lang skoledag. Det er dog også værd at huske at det, vi lægger i madpakken, kan have betydning for tænderne.

Munden er nemlig indgangen til resten af kroppen. Det, vi spiser og drikker, påvirker ikke kun vores tænder, men også vores generelle sundhed. Derfor vil en varieret madpakke med gode råvarer ikke kun styrke kroppen og koncentrationen, men i høj grad også tænderne.

Samtidig er de føde- og drikkevarer, vi vælger i hverdagen, med til at skabe gode vaner, som børn kan tage med sig videre i livet.

Heldigvis behøver en tandvenlig madpakke hverken være kedelig eller besværlig at lave. Det er de små bevidste hverdagsvalg, der kan gøre en stor forskel.

Do's - Vælg gerne til madpakken

Tandvenlig madpakke - Friske grøntsager

Friske grøntsager

Friske grøntsager er et oplagt valg for både kroppen og tænderne. De er naturligt fri for sukker, men indeholder til gengæld masser af vitaminer, kostfibre og mineraler. Samtidig giver de en god mæthed og bidrager til en sund og varieret kost.

Vand i drikkedunken

Drikkedunken er en vigtig del af madpakken, og her er vand det bedste valg. Det hjælper med at opretholde væskebalancen, understøtte koncentrationen samt bidrage til at holde en god mundhygiejne. Når du drikker vand, stimulerer du spytproduktionen. Spyt er med til at beskytte tænderne, neutralisere syrer samt skylle madrester væk.

Tandvenlig madpakke - vand
Tandvenlig madpakke - mejeriprodukter

Mejeriprodukter

Mælk og andre mejeriprodukter såsom ost er en god kilde til calcium. Calcium er et vigtigt for at vedligeholde stærke tænder. Samtidig indeholder mejeriprodukter protein, der både giver en god mæthedsfølelse og bidrager til kroppens vækst og udvikling.

Friske frugter

Frugt er en vigtig del af en sund kost. Frugter er nemlig fyldt med vitaminer, mineraler og kostfibre. Selvom frugt også indeholder naturligt sukker, følger der stadig mange gode næringsstoffer med. Derfor er frisk frugt et bedre valg end mange andre søde snacks til madpakken.

Tandvenlig madpakke - Friske frugter
Tandvenlig madpakke - Fuldkornsbrød

Fuldkorns- og groft brød

Fuldkorns- og groft brød er et godt valg til madpakken, da det sikrer mere stabil energi, der holder én mæt i længere tid. De indeholder nemlig mange kostfibre, hvilket kan gøre det lettere at komme igennem skole- eller arbejdsdagen.

Don'ts - Begræns gerne i madpakken

Tandvenlig madpakke - saftevand

Juice og saftevand

Juice indeholder vitaminer, men også naturligt sukker og syre. Saftevand indeholder desuden ofte tilsat sukker. Begge dele kan øge risikoen for syreskader og huller i tænderne. Det betyder ikke, at juice eller saftevand aldrig må komme med i madpakken, men at vand bør være det naturlige førstevalg til drikkedunken i hverdagen.

Tørret frugt

Selvom tørret frugt som rosiner, dadler eller figner kan virke som et sundt alternativ, er det knap så sundt for tænderne. Deres klistrede konsistens gør, at de let sætter sig fast på tænderne. Når sukker får lov til at blive siddende for længe på tændernes emalje, er det med til at øge risikoen for huller i tænderne.

Tandvenlig madpakke - tørret frugt
Tandvenlig madpakke - Søde snacks

Søde snacks

Vi ved, at søde snacks, som småkager, kage eller müslibarer, kan være hyggelige at putte i madpakken. Desværre indeholder de ofte sukker, som kan skade tænderne. Derudover giver de typisk kun kortvarig energi, hvilket gør, at du eller dit barn hurtigere bliver sulten igen.

Kiks

Mange kiks indeholder sukker og raffineret stivelse, som let kan sætte sig fast imellem tænderne og på tændernes emalje. Når sukker eller stivelse sætter sig på tænderne, omdanner bakterierne i munden det til syre, som kan øge risikoen for huller i tænderne. Hvis tænderne ofte udsættes for dette, øger det risikoen for huller.

Tandvenlig madpakke - kiks

Daglige vaner

Det handler om de daglige vaner

Når madpakken skal pakkes, handler det ikke om at være perfekt. Der skal også være plads til det søde indimellem. Men hvis de fleste valg i madpakken består gode råvarer, som styrker både kroppen og tænderne, er man allerede rigtig godt på vej. 

Husk, at det er de små valg i hverdagen, der gør den store forskel både for energien, trivslen og tandsundheden. 

Læs også:

Forfatter

Dette blogindlæg er skrevet i samarbejde med og af:

Maya Xenia Bonné

Maya Xenia Bonné

Driftkonsulent og Tandplejer
Mikkeline Nørby

Mikkeline Nørby

Studentermedhjælper, Marketing

Læs vores andre blogindlæg

Artiklen blev publiceret 29. juli 2026 og senest opdateret 4. august 2026.